Toyota er klar med ny sportsvogn

Den japanske bilgigant lancerer nu en ny sportsvogn

GR86 bliver den tredje GR-model fra Toyota. Foto: Toyota
GR86 bliver den tredje GR-model fra Toyota. Foto: Toyota
Følg Biler

Er du til underholdende biler, kan Toyotas nye påfund måske være noget for dig.

Toyota er nemlig klar med en afløser til sportsvognen GT86, som kom på markedet for snart ti år siden.

Opskriften på afløseren, som hedder GR86, indeholder klassiske ingredienser som baghjulstræk, lavt tyngdepunkt og frontmotor.

Navnet på modellen er ændret fra GT86 til GR86, da Toyotas motorsportsafdeling, Gazoo Racing, har haft meget at sige i udviklingen af den nye sportsvogn. GR86 bliver den tredje i rækken af nye GR-modeller fra Toyota, der tidligere har lanceret både GR Supra og GR Yaris.

Den nye model er marginalt lettere end forgængeren, og samtidig har Toyota udstyret GR86 med en ny og mere kraftfuld 2,4-liters, firecylindret boxermotor med 234 hestekræfter. I GT86 var der 200 hk at gøre med.

De flere kræfter er medvirkende til, at GR86 sprinter fra 0-100 km/t på 6,3 sekunder i udgaven med manuelt gear mod tidligere 7,5 sekunder i GT86. Det er også muligt at få GR86 med seks-trins automatgear. Her tager det lidt længere at komme fra 0 til 100 km/t med en tid på 6,9 sekunder.

Artiklen fortsætter under billederne ...

GR86 er marginalt lavere end forgængeren. Foto: Toyota
GR86 er marginalt lavere end forgængeren. Foto: Toyota

Hjertet i Toyota GR86 er en 2,4-liters boxermotor. Foto: Toyota
Hjertet i Toyota GR86 er en 2,4-liters boxermotor. Foto: Toyota

Modellen kommer med en otte tommer touchskærm med Apple Carplay og Android Auto som standard. Foto: Toyota
Modellen kommer med en otte tommer touchskærm med Apple Carplay og Android Auto som standard. Foto: Toyota

Instrumenteringen er digital, og man kan blandt andet se informationer som G-kræfter og olie- og vandtemperatur. Foto: Toyota
Instrumenteringen er digital, og man kan blandt andet se informationer som G-kræfter og olie- og vandtemperatur. Foto: Toyota

Toyota lover, at den nye GR86 takket være blandt andet et stivere og lettere karrosseri, et justeret styretøj og et optimeret hjulophæng er både underholdende og fed at køre i. Hvordan det udmønter sig i praksis, må komme an på en prøve.

Sportsvognen GR86 kommer på det danske marked til sommer næste år. I det nye år vil Toyota desuden offentliggøre de danske priser på modellen.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.