Toyota klar med ny bil

Modellen får Danmarkspremiere i løbet af efteråret

Yaris Cross hedder Toyotas nye mini-SUV, og nu er de danske priser klar. Foto: Toyota
Yaris Cross hedder Toyotas nye mini-SUV, og nu er de danske priser klar. Foto: Toyota

Toyota gør klar til lancering af den højbenede mini-SUV, der skal hedde Yaris Cross, og som kommer til Danmark senere på året.

Den japanske bilgigant har således offentliggjort de danske priser på den kommende kompakte SUV, der kommer med fjerde generation af Toyotas hybridteknologi og mulighed for firehjulstræk fra Rav4.

Priserne på Yaris Cross kommer til at begynde ved 279.990 kr., og valget står mellem fire forskellige udstyrspakker, nemlig Style, Adventure, Premier Edition og Elegant, hvor Premier Edition er en særlig introduktionsudgave i et begrænset antal.

Hos Toyota forventer de, at Style-versionen bliver en af de mest populære, og her får man blandt andet fuldautomatisk klimaanlæg og den nyeste version af Toyotas sikkerhedspakke, kaldet Toyota Safety Sense, med bl.a. adaptiv fartpilot, vognbaneassistent med aktiv styring og automatisk nødbremse for både biler, cyklister og fodgængere herunder også de modkørende biler i et vejkryds.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Yaris Cross kan faktisk fås med firehjulstræk. Foto: Toyota
Yaris Cross kan faktisk fås med firehjulstræk. Foto: Toyota
 

Én motor
Yaris Cross skal bygges side om side med søstermodellen Yaris, der tidligere i år blev kåret som Årets Bil i Europa 2021, på den helt nye GA-B-platform på Toyotas bilfabrik i Valenciennes i det nordlige Frankrig.

Yaris Cross bliver dog 240 mm længere, 20 mm bredere og 90 mm højere og får en væsentlig højere siddeposition og større frihøjde.

Alle udgaver af Yaris Cross fås med fjerde generation af Toyotas hybridteknologi med en tre-cylindret 1.5-liters hybridmotor med 116 hestekræfter.