Trafiksikkerheden markant forbedret

Antallet af trafikdræbte er siden negativt rekordår faldet drastisk

Antallet af trafikdræbte er faldet drastisk, siden det toppede i Danmark i 1971. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Antallet af trafikdræbte er faldet drastisk, siden det toppede i Danmark i 1971. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Selvom der kommer flere og flere biler på de danske veje, går det den rigtige vej med trafiksikkerheden.

I 1971 blev der sat negativ rekord for antallet af trafikdræbte herhjemme på et år, da 1213 mennesker mistede livet i trafikken det pågældende år. Yderligere 27.000 kom til skade.

I dag, 50 år senere, ser det noget anderledes ud. De foreløbige tal for 2020 peger på 155 dræbte og 2800 kvæstede, hvilket skal ses i lyset af coronakrisens reducerede trafikmængde.

Fra 1971 til 2020 er trafikken mere end fordoblet, og trods det er antallet af trafikdræbte faldet markant.

Det skriver FDM i en pressemeddelelse i forbindelse med 50-året for den triste rekord.

Bilejerorganisationen peger på flere parametre som afgørende for udviklingen. Foruden sikkerhedsseler, fartgrænser, promillegrænser, øget politikontrol, bedre veje og mere sikre biler har en ændret tidsånd og trafikkultur ifølge FDM også en del af æren.

Har du styr på, hvad du skal gøre som bilist, hvis du nærmer dig et kryds med gult lys? Foto: PR Biler Har du styr på det? Mange ved ikke, hvad gult lys betyder

Fartgrænser gjorde underværker
Den første store forbedring af trafiksikkerheden skyldtes, at der i 1974 blev indført midlertidige fartgrænser på grund af oliekrisen. Fartgrænserne fik antallet af trafikdræbte til at falde med næsten 400 personer, hvorfor grænserne blev gjort permanente.

Et par år senere blev det desuden lovpligtigt at benytte sikkerhedssele, mens der også blev indført promillegrænser.

En række nye afmærkningsvogne skal yde bedre beskyttelse for de arbejder på vejene ved akutte situationer. Foto: Vejdirektoratet Biler Farlig tendens i trafikken skal stoppes: - Det er helt uacceptabelt

24 kommentarer
Vis kommentarer