Travlhed hos Ferrari: Præsenterer to nye topløse modeller på samme dag

De nye modeller hedder F8 Spider og 812 GTS, og de er specielle på hver deres måde

Italienske Ferrari har løftet sløret for to nye åbne modeller. Her ses F8 Spider. Foto: Ferrari
Italienske Ferrari har løftet sløret for to nye åbne modeller. Her ses F8 Spider. Foto: Ferrari

Der er brug for flere åbne superbiler, mener italienske Ferrari, som netop har præsenteret to nye åbne modeller, nemlig F8 Spider og 812 GTS.

Førstnævnte, som er bilen, du kan se på billedet over artiklen, er en åben udgave af F8 Tributo.

Den åbne udgave er mindre ekstrem end 488 Pista Spider, men er omvendt mere sportslig en 488 Spider, som er bilen, F8'eren direkte er arvtager fra.

Se også: Porsche begynder produktion af sin første elbil

Motoren er den samme 3,9-liters V8, som man finder i den lukkede udgave, og motoren producerer 711 hestekræfter og 770 Nm.

0-100 km/t er overstået på blot 2,9 sekunder, og topfarten er på 340 km/t.

Taget kan åbnes eller lukkes på 14 sekunder, og den manøvre kan bilen klare med helt op til 45 km/t, så man hurtigt kan få tag på, hvis man kører ind i en regnbyge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En V8-motoriseret åben bil er en vigtig del af Ferraris modelprogram, og nu har italienerne en ny model klar. Foto: Ferrari
En V8-motoriseret åben bil er en vigtig del af Ferraris modelprogram, og nu har italienerne en ny model klar. Foto: Ferrari

Tung arv
Foruden F8 Spider har Ferrari også præsenteret en åben udgave af 812 Superfast-modellen, kaldet 812 GTS. I Ferrari-sammenhænge er det en ganske speciel bil, for det er den første åbne bil med V12-motor i front, som Ferrari har haft på modelprogrammet i mange år. Faktisk er det hele 50 år siden, at der været en åben Ferrari med frontliggende V12-motor, og dengang var det den legendariske Daytona Spider, som kunderne kunne købe.

Sidenhen har den frontliggende V12'er ikke været brugt i en åben serieproduceret Ferrari, selv om italienerne dog har bygget fire specialudgaver med den opbygning, nemlig 550 Barchetta Pinifarina, Superamerica, SA Aperta og F60 America.

Artiklen fortsætter under billederne ...

812 GTS er den stærkeste åbne serieproducerede bil fra mærket nogensinde. Foto: Ferrari
812 GTS er den stærkeste åbne serieproducerede bil fra mærket nogensinde. Foto: Ferrari
 

V12-motoren er på hele 6,5 liter. Foto: Ferrari
V12-motoren er på hele 6,5 liter. Foto: Ferrari

812 GTS kommer med 789 hestekræfter og et moment på 718 Nm. Det rækker til en 0-100 km/t-tid på 'under tre sekunder' og en topfart på over 340 km/t.

0-200 km/t er overstået på 8,3 sekunder.

Også i 812 GTS kan taget åbnes og lukkes på 14 sekunder og med en fart på op til 45 km/t.

Se også: Sår tvivl om Bugattis fartrekord

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere