Trods protester: Nu får Tesla lov at fælde træer til ny mega-fabrik

Amerikanske Tesla har fået lov til at fælde træer for at bygge en omstridt mega-fabrik tæt ved Berlin

Tesla har fået grønt lys til at fortsætte fældningen af træer for at bygge en stor fabrik i Tyskland. Foto: Tesla
Tesla har fået grønt lys til at fortsætte fældningen af træer for at bygge en stor fabrik i Tyskland. Foto: Tesla

Opførelsen af en gigantisk Tesla-fabrik ved Berlin blev for nyligt sat på pause, efter miljøgrupper protesterede mod den skovrydning, der var nødvendig for at gøre plads til fabrikken.

Tesla-fabrikken skal ligge i Grünheide i Brandenburg, som er den delstat, der omgiver Berlin. Miljøgrupper har protesteret mod planerne om at fælde et stort skovområde for at få plads til fabrikken, hvilket har udløst en retssag. En domstol nedlagde i weekenden forbud mod rydningen af et skovområde på omkring 90 hektarer, hvor fabrikken skal ligge.

Men nu skriver flere medier, blandt andre Reuters og Automotive News Europe, at en tysk domstol torsdag godkendte Teslas planer om at fælde træerne for at gøre plads til Europas første Tesla-elbilfabrik.

Retten oplyser i en erklæring, at den har afvist protesterne fra flere miljøorganisationer om at stoppe skovrydningen og tilføjede desuden, at rettens afgørelse var endelig.

Se også: Lavere hastighed på motorveje giver kun lille klimaeffekt

Tidligere har det været fremme, at det er Teslas ambition, at der årligt skal bygges hele 500.000 elbiler på den nye kæmpe-fabrik.

Ifølge Bild, som har fået adgang til dokumenter for fabrikken, vil den nye fabrik skabe 10.000 jobs, og fabrikken vil komme til at fylde lige så meget som 420 fodboldbaner.

Med etableringen af fabrikken i Tyskland rykker den amerikanske elbilgigant ind på fjendtligt territorium i Tyskland, som er hjemstavn for nogle af verdens største bilproducenter i form af Volkswagen, Daimler og BMW.

Fandt bomber
Det har ikke været problemfrit for Tesla at ville etablere en mega-fabrik i Europa. Foruden protesterne fra miljøorganisationer skal området, hvor fabrikken skal ligge, først ryddes for ammunition, ueksploderede bomber og andre rester fra 2. verdenskrig.

Tesla er i forbindelse med opførelsen af fabrikken forpligtet til at gennemføre initiativer, som beskytter områdets dyreliv. Der skal bl.a. tages hensyn til ulve, firben og fredede flagermus. Desuden skal Tesla erstatte de træer, som fældes.

Det er planen, at fabrikken skal åbne i 2021, og at der blandt andet skal produceres eksemplarer af Model 3 og den kommende Model Y.

Bilerne fra den amerikanske elbilproducent overhaler bl.a. Ferrari på listen over mærker med høj status. Arkivfoto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix Biler - 19. feb. 2020 - kl. 08:47 Vacker vogn: Denne bil får svenskerne til at dåne

57 kommentarer
Vis kommentarer