Trods udsigt til kø: Rigtig mange danskere tager bilen på ferie

Bilen er for mange en vigtig del af ferien, viser ny undersøgelse

Trods risiko for kø ned gennem Europa er bilen stadig for mange den foretrukne rejseform. Foto: Colourbox
Trods risiko for kø ned gennem Europa er bilen stadig for mange den foretrukne rejseform. Foto: Colourbox

Når danskerne i disse uger drager på ferie, inkluderer det for langt de fleste en tur i bil.

Således svarer otte ud af ti i en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for FDM, at de drejer bilnøglen, når de er på ferie.

Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Til trods for, at der igen i år er udsigt til potentielt mange køer, når man kører sydpå, svarer 60 procent af de adspurgte i undersøgelsen, der har planlagt deres sommerferie, at de kører på ferie i egen bil til enten Europa eller i Danmark. Godt yderligere 25 procent svarer, at de flyver til feriedestinationen og her lejer en bil.

Se også: Kør-selv-ferie sydpå? Her er tre af de mærkeligste p-regler i Europa

- Kør selv-ferie har i over fem årtier været en af danskernes foretrukne ferieformer. Der er ingen tvivl om, at bilen for mange stadig indgår som en vigtig del af ferien. Særligt for børnefamilier er det også en oplagt ferieform, da det er en nem måde at rejse med familiens mindst medlemmer, og den ekstra bagage, som eksempelvis barnevogn, der ofte følger med, siger Karsten M. Lemche, journalist på FDMs medlemsmagasin Motor, i pressemeddelelsen.

Undersøgelsen viser netop også, at det særligt er blandt de 30-49-årige, at det er populært at tage på kør selv-ferie. Her kører hele 66 procent på ferie til udlandet eller i Danmark, mens godt 21 procent flyver og lejer bil på destinationen.

Se også: Kør-selv-ferie? Så store færdselsbøder risikerer du i Europa

Frihed og fleksibilitet
Når de adspurgte skal forklare, hvorfor bilen udgør en god rejsemakker, er det især friheden og mulighederne, som bilen giver, der tæller op.

I undersøgelsen svarer 44 procent, at det er fleksibiliteten undervejs og på feriestedet, der får dem til at tage bilen på ferie. 8 procent svarer, at det er økonomien, der er den primære årsag, mens det for 3,5 procent er hensynet til klimaet.

- Kør selv-ferie behøver ikke være lig med kø-kørsel på den tyske Autobahn. Bilen giver netop fleksibiliteten til at køre turen i sit eget tempo og tage et par stop undervejs og opleve steder, man normalt ellers ikke vil komme forbi. Det fremgår også tydeligt af svarene i undersøgelsen, siger Karsten M. Lemche.

Se også: På ferie i egen bil? Så meget koster en kør-selv-ferie

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere