Trump truer markedet: Disse biler går en svær fremtid i møde

Kampen for elbiler blusser op igen, efter Trump er kommet til magten

Elbil-producenter går en hård tid i møde, mener en bilaktivist. Foto: Tomasz Majewski Photography
Elbil-producenter går en hård tid i møde, mener en bilaktivist. Foto: Tomasz Majewski Photography

Selvom elbilerne lader til at have fået fodfæste på markedet, så skal forbrugerne ikke læne sig tilbage og tro, at udviklingen kommer til at gå så stærkt som hidtil. Det mener den amerikanske bilaktivist, Chelsea Sexton.

Det hænger sammen med, at elbilernes fortsatte udvikling stadig er afhængig af, at myndighederne bakker op om en omlægning til eldrevne biler, og her kan Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus bremse udviklingen, fortæller hun til norske Tekniske Ukeblad.

Brug for reguleringer
Det er ingen hemmelighed, at den nye præsident ikke tror på klimaændringerne og desuden går ind for fossile brændstoffer, og derfor går klimavenlige initiativer som elbilen en usikker fremtid i møde.

Flere af bilgiganterne arbejde på selvkørende biler. Her ses Nissans version. Foto: PR Biler Fed gevinst: Vi kan spare milliarder på selvkørende biler

Chelsea Sexton, der selv var involveret i General Motors første elbil, EV1, påpeger, at bilindustrien begyndte deres lobbyarbejde for at slippe for de reguleringer, der kræver, at der kommer elbiler ud på vejene, allerede dagen efter valget.

Men for at elbilerne for alvor kan nå at bide sig fast i markedet, og det desuden kan blive en fordelagtig økonomisk virksomhed for bilproducenterne, kræver det endnu nogle år med reguleringer fra myndighedernes side. 

- Der er brug for en kombination af forskellige krav til forskellige steder, hvis producenterne skal fortsætte udviklingen af elbiler. Det er kun få bilproducenter, der er seriøse og dedikerede, og de bygger kun lige akkurat nok modeller til at møde myndighedernes krav, siger hun til Teknisk Ukeblad.

Arkivfoto Samfund Salg af diesel-biler hårdt ramt i Norge

Og hvis bilproducenterne ikke bliver pålagt at sælge elbiler i USA, så er der risiko for at udviklingen går i stå, og forbrugernes mulighed for at vælge en mere klimavenlig bil bliver derfor mindre.

Det ligner noget fra en science fiction-film, men Airbus ønsker at gøre flyvende biler til virkelighed. Foto: Airbus Biler Endelig! Nu kommer de flyvende biler