Tunerfirma overhaler Ford med deres egen truck

Amerikansk tuner kommer Ford i forkøbet med hidsig truck

Hennessey bygger en Raptor-variant baseret på Ford's nye F-150 - inden Ford gør det. (Foto: PR)
Hennessey bygger en Raptor-variant baseret på Ford's nye F-150 - inden Ford gør det. (Foto: PR)
Følg Biler

Det amerikanske tunerfirma Hennessey har kastet deres kærlighed og know-how på den splinternye Ford F-150, og overhaler samtidig Ford i at bygge deres egen model. Hennesseys VelociRaptor 600 Supercharged, som den er døbt, er nemlig en kom-frem-over-alt, med-plads-til-det-hele, jeg-har-power-nok-til-at-få-din-tyske-sedan-til-at-græde bil. Men sådan en model har Ford faktisk også på deres program – de kalder den Raptor, men de har bare ikke bygget den endnu.

 

Ny model
I år har Ford nemlig introduceret en helt ny model af F-150, den 13. generation, som anvender mere aluminium i konstruktionen, hvilket betyder, at modellen har tabt sig 340 kg. Til 12. generation F-150 kunne du købe en Raptor-variant hos din lokale Ford-forhandler, som havde opgraderede støddæmpere, fjedre og store, grove hjul, så den direkte fra salgslokalet kan deltage i ørken-rallies som Baja 1000. Men Ford har endnu ikke introduceret en Raptor-version til 13. generation, så du må nøjes med Hennessy's udgave indtil videre.

Hennesseys VelociRaptor 600 Supercharged er baseret på den nye F-150, som bruger mere aluminium. Det betyder, at bilen har tabt sig 340 kg. (Foto: PR)
Hennesseys VelociRaptor 600 Supercharged er baseret på den nye F-150, som bruger mere aluminium. Det betyder, at bilen har tabt sig 340 kg. (Foto: PR)
 

Kompressor
Det er heller ikke nogen skam. Hennessy, som blandt andet er kendt for Venom GT – en vanvittigt ombygget Lotus Exige med 1.244 hk, tager Ford's egen 5-liters V8'er, smækker en Roots-kompressor på, som blæser luft i blokken med otte PSI. Sammen med kompressoren får motoren en ny indsugning og udstødning, nye indsprøjtningsdyser og styresystem, så motoren kan æde mere brændstof. Til sammen giver det 'over' 600 hk.

 

Til pakken får du Hennessey's egne 17 tommer fælge og nok terræn-dueligt gummi, til at det samlede hjul måler 82,5 cm. Er det ikke nok, kan du tilkøbe hardcore offroad affjedringskomponeter, massive kofangere, spil til at trække dig fri med og Brembo-bremser, som nok er en god ide til den store bil.

 

Indtil videre vil Hennessey kun bygge 500 eksemplarer, men de kan købes igennem almindelige Ford-forhandlere med tre år eller 60.000 km garanti. Prisen for sådan en seriøs pakke vil med dansk afgift lande på omkring 1.3 millioner kr., men det er som personbil. På gule plader vil VelociRaptor nok være lidt billigere.

 

F-150 er USA's mest solgte bil
F-150 er vanvittigt populær i USA. Til sammenligning var Danmarks mest solgte bil i 2013 VW Up med 12.909 solgte biler. I USA var det Ford F-150. Den blev solgt i 521.515 eksemplarer. Og det var 32. år i træk, at den var USA's mest solgte bil.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+