Tusindvis af danskere har én: Nu kommer der en ny

Skoda viser de første fotos af fjerde generation af Fabia

Billederne afslører ikke meget af designet på den kommende Skoda Fabia. Foto: Skoda
Billederne afslører ikke meget af designet på den kommende Skoda Fabia. Foto: Skoda

Den blev kåret til Årets Bil i Danmark 2001, og i dag kører der over 56.000 eksemplarer af modellen rundt på danske veje. Skoda Fabia har alle dage været en favorit blandt de danske bilkøbere, og nu er Skoda snart klar med fjerde generation.

Den nye Fabia bliver betydeligt større end tredje generation, og modellen kommer blandt andet med nye assistentsystemer og brændstoføkonomiske benzinmotorer.

Hos Skoda Danmark er der store forventninger til den kommende Fabia.

- Selvom Fabia er en lille bil, har den haft stor betydning for Skoda i Danmark. Sammen med Octavia har den gjort Skoda kendt for rummelige familiebiler, siger Michael Ebeling, direktør for Skoda Danmark.

- Især Fabia Combi (stationcar, red.) er populær hos de små familier, og i dag er Skoda det eneste bilmærke med en stationcar i minibilsklassen. Derfor er det glædeligt, at også fjerde generation kommer som Combi, siger han.

Kan blive et danskerhit: Her er prisen på ny elbil

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den er godt kamufleret, men man kan få en fornemmelse af størrelsen på den nye Skoda Fabia her. Foto: Skoda
Den er godt kamufleret, men man kan få en fornemmelse af størrelsen på den nye Skoda Fabia her. Foto: Skoda
 

Mere plads
Netop pladsforholdene kunne godt se ud til at blive forbedret i den nye Skoda Fabia. Modellen er til fjerde generation vokset i længden, så den nu er 11 cm længere, mens den også er blevet bredere. Samtidig er akselafstanden vokset med næsten 10 cm. Desuden er bagagerummet blevet 50 liter større.

Som udgangspunkt kommer den ny Skoda Fabia med trecylindrede benzinmotorer med eller uden turbo, som alle forventeligt kører omkring 20 km/l. Som nyhed vil Skoda Fabia dog også kunne fås med en firecylindret 1,5-liters motor, som yder 150 hk.

Fabia får endelig verdenspremiere i maj, og de første biler kommer til Danmark i starten af 2022.

Muligt danskerhit kan nu bestilles