TV: Ny elektrisk luksus-konkurrent til Københavns delebiler

Arriva har i samarbejde med Københavns Kommune lanceret den nye delebil-ordning DriveNow, som med en flåde af 400 elektriske BMW i3 tager konkurrencen op med den i forvejen eksisterende ordning Car2Go. Se Ekstra Bladets test af ordningen herunder

Skal du vælge DriveNow eller Car2Go? Se Ekstra-Bladets test af Københavns nye delebils-ordning. (Video og redigering: Martin Ekelund og Mårten C. S. Damgaard)

Selv om man retfærdigvis sagtens kan stille spørgsmålet, om København i virkeligheden har brug for flere biler, har transportfirmaet Arriva valgt at sætte 400 nye el-biler på de godt fyldte københavnske gader.

- Ja, det lyder jo paradoksalt, at vi sætter 400 biler på gaden og påstår, at det reducerer trængslen. Men erfaringer fra udlandet viser faktisk, at for hver delebil, man sætter på gaden, fortrænger man seks private biler. Enten fordi folk lader være med at købe en bil eller skiller sig af med den bil, de har, siger Nikolaj Wendelboe, administrerende direktør i Arriva Danmark.

Se også: Arriva sender hundredvis af delebiler på gaden i København

DriveNow-konceptet fungerer stort set på samme måde som det allerede eksisterende Car2Go, hvor man tilmelder sig ordningen og med en kombination af mobil-app, oprettelsesgebyr og timetakst bestiller og betaler for en bil, som kan findes på appens kort, hvor end i København, den forrige bruger har parkeret den. Man kan læse mere om ordningen på DriveNows hjemmeside.

Til gengæld adskiller den nye ordning sig ved udelukkende at benytte elektriske BMW i3-biler frem for Car2Gos Smart Fortwo-biler. Det betyder en hel del for køreglæden, men er også med til at gøre DriveNow en smule dyrere end sin konkurrent.

Det er første gang, at verden ser et 100 pct. eldrevet bybilskoncept i denne størrelse, som samtidig er integreret med den kollektive trafik Bilnyheder - 14. aug. 2015 - kl. 08:04 Dårlig start for storstilet delebil-ordning

Og selv om BMW-bilernes størrelse kan besværliggøre parkering på trange pladser i den propfyldte københavnske bymidte, gør den ekstra kabineplads det muligt nu både at tage konen og børnene med på tur.

- Med flere sæder og et relativt stort bagagerum giver vores biler nogle flere muligheder for at tage rundt i byen. Samtidig er ordningen integreret med Rejsekortet, så det er muligt at betale for kørslen med det Rejsekort, man har i forvejen. Det er helt unikt, slutter Nikolaj Wendelboe.

Herunder kan du se Ekstra Bladets test af Car2Go, der blev lanceret i 2014:

Biler - 18. sep. 2014 - kl. 20:51 TV: Nu skal københavnerne dele biler

58 kommentarer
Vis kommentarer