Tyske Porsche har produceret en million 911'ere.
Bil nummer 1.000.000 rullede ud af firmaets fabrik i Zuffenhausen for nyligt i en speciel Irish Green-lakering, som tilsvarer farven på den allerførste 911 fra 1963.
Dr. Wolfgang Porsche sad selvfølgelig bag rattet af milepæls-Porschen, da den rullede ud fra fabrikken.
I sig selv er bilen ikke noget helt vanvittigt.
Grundlæggende er det en almindelig Porsche 911 Carrera S, som er udstyret med en 414 hestekræfters turbomotor, der i samspil med en manuel gearkasse sender 911 nr. 1. million fra 0-100 kilometer i timen på 4.3 sekunder.
Til sammenligning havde den første 911 128 hestekræfter og en 0-100 km/t-tid på 8.3 sekunder.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Gennemsnitligt viser tallene, at Porsche har produceret i omegnen af 50 biler af modellen 911 hver dag på fabrikken i Zuffenhausen.
Utålmodige bilister i vanvittige manøvrer: Skraldemænd må springe for livet
Pålidelig følgesvend
Porsche fortæller selv, at over 70 procent af alle de 911'ere, der er produceret, stadig er klar til at køre den dag i dag.
Million-eksemplaret kommer ikke til salg, men vil ende sin dage på Porsche Museum i Stuttgart.
Først skal ikonet dog på verdensturné i blandt andet det skotske højland, Kina, USA og selvfølgelig en tur forbi Nürburgring Nordscleife.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Interiøret i bilen er formet efter 60'ernes model med blandt andet træelementer på rattet.
Rundt omkring på jubilæumsbilen er der skilte med tallet '1.000.000' for at markere den specielle begivenhed.
Ung mand ville give en gave til sin mor: Blev i stedet anholdt af politiet
Se hvordan Porsche 911 har udviklet sig siden 1963 i videoen herover