Tysk mand tog utraditionelle midler i brug for at holde indkørslen fri

I Düsseldorf har en mand de seneste tre år brugt to Smart mikrobiler til at holde sin indkørsel fri for udbudne gæster

En mand fra Düsseldorf bruger to Smart mikrobiler som 'bogstøtter' i sin indkørsel. Nu har han god plads til at navigere ind og ud. Foto: Lawrence Jackson/AP/Ritzau Scanpix
En mand fra Düsseldorf bruger to Smart mikrobiler som 'bogstøtter' i sin indkørsel. Nu har han god plads til at navigere ind og ud. Foto: Lawrence Jackson/AP/Ritzau Scanpix

Nogle biler køber man i bund og grund for at parkere dem.

Det gælder på sin vis for superbiler som Lamborghini, Ferrari og McLaren, der ofte har langt større effekt på forbipasserende, når de ruller op ved kantstenen, end de har evner til at navigere over fartbump og huller på offentlig vej. Og det gælder for den kompakte Smart ForTwo, som med en længde på lidt under 3 meter er skabt til at parkere.

Det er uvist, om den tyske ejer af to Smart ForTwo mikrobiler overvejede modellens evner udi parkeringens ædle kunst, da han købte dem. Men ikke destro mindre tyder meget på, at han har købt de to biler alene for at have dem stående som ”bogstøtter” foran sit hus i Düsseldorf.

Her har de angiveligt været parkeret uafbrudt i mindst tre år.

Det skriver RP Online.

Plads til kraftfuld SUV
Ifølge naboerne er parkeringsmulighederne i området omkring den unavngivne mands hjem stærkt begrænsede, og folk holder derfor tæt langs vejen, der grænser op til en park og flere tennisbaner.

De to små biler sikrer dog, at indehaveren altid har god plads til at manøvrere ind og ud af garagen i den fem-etagers bygning, hvor han bor. Ifølge naboerne kører han i en ”kraftfuld SUV”.

Se også: Her er de 10 bedste biler i verden

De to mikrobiler har ifølge dem kun været væk fra deres pladser én gang de seneste tre år - og pudsigt nok på samme tid. Kigger man godt efter, er der da også begyndt at gro ukrudt på den ene bils dæk, fortæller en nabo til mediet.

Det til trods er det ifølge de lokale myndigheder fuldt lovligt at have bilerne parkeret, så længe de er under opsyn og kan fjernes, hvis det bliver nødvendigt.

De to biler kan tydeligt ses her på Googles satellitbilleder over byen.

Nye biler er meget mere sikre end ældre, og nu fortæller en norsk rapport præcis, hvor meget bedre en ny bil er. Foto: Euro Ncap Biler - 30. jan. 2018 - kl. 10:48 Kører du rundt i en 10 år gammel bil? Så er den markant farligere end en ny

45 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere