Tyskland vil ændre loven: Åbner for Femern-byggeri allerede næste år

Forbundsdagen behandler en lovændring, der kan få byggeriet hurtigere i gang ved at sætte en kæp i hjulet på de tyske miljøorganisationer

Tunnelen bliver verdens længste sænketunnel for tog og biler. Illustration: PR
Tunnelen bliver verdens længste sænketunnel for tog og biler. Illustration: PR

8,5 år vil det tage at bygge den 18 kilometer lange Femern-forbindelse mellem Rødby og Puttgarden, og nu mener beslutningstagerne i Berlin tilsyneladende, at det er på tide at komme i gang.

I det tyske parlament, Forbundsdagen, har man i hvert fald netop førstebehandlet et lovforslag fra regeringen, der - hvis det bliver godkendt i sin nuværende form - kan give grønt lys til det omfattende byggeri allerede næste år. Den færdige forbindelse vil dermed kunne stå færdig i 2027, et år tidligere end først forventet.

Det skriver Ingeniøren.

Med tanke på, at det i september var 10 år siden, Tyskland og Danmark blev enige om at etablere en forbindelse, kan det måske lyde rimeligt nok. Men det vil alligevel være opsigtsvækkende, hvis lovændringen gennemføres, for den er designet til at stikke en kæp i hjulet på de miljøorganisationer, der er kritiske overfor planerne.

'Ingen opsættende virkning'
De tyske myndigheder har endnu ikke miljøgodkendt Femern-forbindelsen, men når godkendelsen er en realitet, forventes det, at de tyske miljøorganisationer tager sagen til domstolene.

Sker det, kan projektet risikere at blive forsinket i flere år, mens sagerne kører - og det er netop det, den nye lovændring vil sætte en stopper for.

Ideen er ifølge Ingeniøren at ændre den tyske planlov, så det bliver muligt at give en forhåndsgodkendelse til store infrastrukturprojekter, så de kan komme hurtigere i gang, end tilfældet er i dag.

- Siden genforeningen har lovgiverne foretaget flere ændringer for at fremskynde procedurerne for planlægning og godkendelse af infrastrukturprojekter. Ikke desto mindre fortsætter disse procedurer med at tage lang tid. Derfor fremlægger koalitionsregeringen et forslag til en hurtigere planlov, skriver den tyske regering i lovforslaget.

Det indebærer blandt andet, at klager ikke skal kunne sætte projekterne på pause, mens de bliver behandlet.

- En appel mod forhåndsgodkendelsen har ingen opsættende virkning, skriver regeringen på side 14 i lovforslaget, som nævner Femern-forbindelsen som et af de projekter, der kunne have gavn af den nye type godkendelse.

Se også: Gift ved første sving: Sagde 'ja' med 110 km/t. på racerbanen

I retten næste år
Ingeniøren har været i kontakt med naturfredningsforeningen Nabu, der er en af de organisationer, som er kritiske overfor Femern-forbindelsen.

Det er blandt andet forbindelsens betydning for havbunden og naturen på den tyske side, der har fået foreningen op af stolen, og Nabu forventer ifølge avisen at tage sagen i retten i det nye år. Indtil videre forholder man sig afventede til det nye lovforslag.

- Det er endnu ikke afgjort, for loven er kun i førstebehandling, men det er ganske unikt i tysk lovgivning, at man direkte skriver et projekt ind i en lov, siger Malte Siegert fra Nabu til Ingeniøren.

Hos Femern Bælt A/S, der er bygherre på projektet, er man ifølge avisen godt tilfreds med, at Forbundsdagen nu har taget planloven op til revidering. Også her vil man dog helst afvente, at lovforslaget er færdigbehandlet og miljøgodkendelsen i hus, før man kigger på betydningen for projektets tidshorisont.

Jaguar I-Pace vil udsende en lyd på højde med et køleskab eller let trafik, når den kører under 20 km/t. Foto: Jaguar Biler - 15. okt. 2018 - kl. 21:21 Slut med motorbrøl: Sådan mener Jaguar, bilerne skal lyde i fremtiden

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere