'Uacceptabelt': Nu jagter politiet disse bilister

I den kommende uges tid holder politiet særligt øje med en bestemt type trafikanter

Politiet holder særligt øje med spiritus- og narkopåvirkede bilister i denne uge. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet holder særligt øje med spiritus- og narkopåvirkede bilister i denne uge. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fra mandag 3. juni til og med 10. juni vil politiet holde særlig godt øje med bilister, der kører med narkotika eller alkohol i blodet.

Den type bilister 'udgør en trussel for trafiksikkerheden,' skriver politiet i pressemeddelelsen om kontrollen, samtidig med at de gør opmærksom på, at der er spirituspåvirkede trafikanter involveret i hver femte dødsulykke.

Se også: Slog og svinede betjent til: Én kørte uden sele - men to blev anholdt

Der er cirka ti gange højere risiko for at komme alvorligt til skade som bilist, hvis man er spirituspåvirket i let grad, og risikoen stiger eksplosivt med stigende promille.

- Spritkørsel er uacceptabelt og noget, som et markant flertal af danskerne tager afstand fra. Men trods det er der fortsat nogle trafikanter, der ikke har forstået budskabet. Målet med vores kontroller er at få dem stoppet, før de skader sig selv eller andre, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i pressemeddelelsen.

Lad bilen stå
Politiets målrettede indsats mod spiritus- og narkopåvirkede bilister sker som led i en række af fælleseuropæiske TISPOL-kontroller (Det fælleseuropæiske færdselspolitisamarbejde).

Indsatserne er desuden koordineret med Sikker Trafiks kampagne 'Stop spritkørsel'.

Fra 2012 til 2017 blev 195 trafikanter dræbt, og lidt over 1300 kom alvorligt til skade i spiritusuheld. Derfor er der god grund til at stoppe kørsel med spiritus i blodet både ens egen og andres, mener Christian Berthelsen:

- Vi ved fra undersøgelser, at alt for mange sætter sig bag rattet, selv om de er i tvivl om deres promille. Det betyder desværre ulykker på vejene, hvor personer kommer til skade eller mister livet. Hvis man er det mindste i tvivl om sin promille, bør man lade bilen stå, siger han.

Se også: Efter heftige dagbøder: Antallet af uforsikrede køretøjer styrtdykker

160 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere