Uber udvider: Udskældt tjeneste vil starte på en frisk

Inden længe vil man kunne bestille en Uber i seks tyske byer, når kørselstjenesten indtager Hamborg

Tyskland er ifølge Uber-chef Dara Khosrowshahi et marked med enormt potentiale. Hamborg er den sjette tyske by, tjenesten indtager. Foto: Colourbox
Tyskland er ifølge Uber-chef Dara Khosrowshahi et marked med enormt potentiale. Hamborg er den sjette tyske by, tjenesten indtager. Foto: Colourbox

De bleggule taxaer foran Hamborgs Hauptbahnhof får snart en konkurrent, der har sat taxabranchen på den anden ende flere steder i verden.

Kørselstjenesten Uber har besluttet at rykke ind i Tysklands andenstørste by med tre forskellige tjenester: UberX, Uber Taxi og Uber Green.

Den smartphone-baserede tjeneste er allerede tilstede i fem tyske byer, og udvidelsen skal ifølge Reuters ses som et led i Ubers arbejde med at starte på en frisk i landet.

Ubers direktør, Dara Khosrowshahi, har tidligere udtalt til nyhedsbureauet, at man går efter 'en total nulstilling' i Tyskland, der 'for Uber er et marked med enormt potentiale, der endnu ikke er blevet realiseret'.

Se også: Sidste Corvette med motoren foran: Solgt for 18 millioner

Mangeårig modvind
Behovet for en nulstilling skyldes, at kørselstjenesten meget lig herhjemme løb ind i problemer, da den første gang forsøgte at brede sig i Tyskland.

Det endte med, at en tysk distriktsdomstol i 2014 måtte forbyde tjenesten at lade chauffører uden licens køre kunder fra A til B, og Uber har siden kørt på lavt blus i landet.

Nu skal de tre tjenester UberX, Uber Taxi og Uber Green imidlertid hjælpe Uber igang igen. Ifølge Reuters er Uber Taxi en almindelig taxaformidler, mens man får en elektrisk taxa, når man benytter Uber Green. Og UberX er så det billigere alternativ.

I USA er UberX den tjeneste, der lader private brugere stå for transporten, men det kan i sagens natur ikke længere lade sig gøre i Tyskland. Ifølge Handelsblatt bestiller man derfor stadig en professionel chauffør gennem den tyske udgave, men denne vil så ankomme i en almindelig bil.

Reuters skriver, at Ubers største konkurrent i Tyskland er taxatjenesten FreeNow, der også er baseret på en smartphone-app. Bag denne står BMW og Mercedes-producenten Daimler.

Se også: Solcellerne kommer: Toyota tester nye superceller

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere