Uber vil dele deres guldmine af data med myndighederne

Private firmaer ved efterhånden langt mere om, hvordan byernes infrastruktur fungerer, end myndighederne gør

Her bliver en selvkørende Uber afprøvet i Pittsburg. Video: AP

I et moderne samfund er data mere værd end guld, og den, der sidder på dataene, sidder - sat lidt på spidsen - på magten.

De senere år har private virksomheder siddet tungt på den magt med et væld af indsamlet data, som myndighederne kun har kunnet være misundelige på. Men nu lader det til, at teknologimastodonten Uber vil dele ud af indholdet af deres skattekiste.

Det skriver tech-mediet Wired.

I et nyt samarbejde med de amerikanske transportmyndigheder, kaldet SharedStreets, vil Uber dele deres data om, hvordan infrastrukturen bruges, med en national sammenslutning for embedsmænd i transportsektoren.

Samarbejdet bliver non-profit, uden politisk tilknytning og vil fungere som et mellemled mellem det offentlige og det private.

Byplanlægning i blinde
Hidtil har det været de offentlige myndigheders opgave at indsamle og analysere data om byens infrastruktur som vejnettets udformning, hastighedsgrænser på forskellige strækninger, placeringen af trafiklys og antallet af kantstenskilometer.

Alt sammen værdifuld information, hvis man vil optimere bydesignet eller udvikle ny trafikteknologi. Men i de senere år har private tech-firmaer indsamlet betydeligt flere af den slags data, end myndighederne har - og de ved derfor også meget mere om, hvordan vejnettet kan indrettes bedst.

Problemet er, at virksomhederne tøver med at dele dataen, fordi det for dem udgør arvesølvet. Det er det, de lever af, og at dele dataen ville være som at dele opskriften på successen med konkurrenterne.

- Den automatiske tidsalder er her allerede, men de fleste byer har ikke engang kodeordet til at logge ind, siger Janette Sadik-Khan, som er formand for National Association of City Transportation Officials, til Wired og tilføjer:

- Dataen er essentiel, men fordi så mange virksomheder ikke har villet dele deres data, har vi måttet planlægge i blinde, siger hun.

Se også: Sladrehank: Firma vil lave en app, der overvåger din kørsel

Gratis vidensdeling
Derfor har andre virksomheder som Google og Ford med deres enorme databaser forsøgt at positionere sig som centrale platforme i fremtidens smarte byer.

Eller sagt med andre ord: Hvis myndighederne vil have adgang til deres data, må de være kunder hos virksomhederne.

Netop derfor spås SharedStreets at have stort potentiale, fordi det ikke er tænkt som en forretning, men som en non-profit-platform for vidensdeling, der angiveligt skal komme alle til gode.

Nu mangler vi bare at se, hvordan og hvor meget tiltaget vil blive brugt.

I værste tilfælde kan man frygte, at Uber vil udnytte situationen til at presse byudviklingen i en retning, der passer til netop deres produkter.

Men i bedste tilfælde kan det være med til at sætte skub i myndighedernes muligheder for at udvikle fremtidens byer til det fælles bedste.

Politiets hyppige fartkontrol har fået fartglade danskere til at løfte  foden lidt fra speederen. Arkivfoto: Michael Hansen Biler - 13. apr. 2018 - kl. 14:05 Politiet forsvarer deres 'pengemaskiner': - De virker

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen