Uber vil demonstrere flyvende taxaer

De første selvflyvende prototyper er snart klar til fremvisning, og allerede om to år vil tech-virksomheden teste UberAIR i flere storbyer verden over

I stedet for at praje en taxa, skal man ifølge Uber gå til nærmeste hustag, hvor en selvflyvende taxa vil hente en. Illustration: Uber
I stedet for at praje en taxa, skal man ifølge Uber gå til nærmeste hustag, hvor en selvflyvende taxa vil hente en. Illustration: Uber

Når dit fremtidige jeg om nogle år bestiller en taxa fra Uber-appen, kommer den selv flyvende til en 'Skyport' på et nærliggende tag og flyver dig fra A til B langt over de trafikerede gader på jorden.

Det lyder måske som den klassiske science fiction-fortælling, men en verden med flyvende taxaer er slet ikke så langt ude i fremtiden - i hvert fald ikke, hvis man skal tro Uber. 

Til maj vil virksomheden ifølge Business Insider demonstrere nogle af de første flyvende prototyper på et to-dages event i Los Angeles, USA. Ambitionen er at gennemføre de første rigtige pilotprojekter med selvflyvende taxaer allerede i 2020 i blandt andet Los Angeles og Dubai.

Book din flytaxa via appen
Tech-mastodonten, der begyndte som en delebilstjeneste, gør hvad de kan for at være blandt de første og største spillere på fremtidens transportmarked.

De er blandt en håndfuld virksomheder, der allerede nu tester førerløs teknologi i stor skala. Og for et år siden skabte de overskrifter, da de hyrede en af NASA’s topforskere til at udvikle en selvflyvende Uber-bil.

Se også: 52-årig kvinde blev jagtet af politiet med 190 km/t: Jeg skulle hente Jesus

Uber forestiller sig, at man vil kunne booke sin flytaxa fra en app og stige på fra en såkaldt 'Skyport' på taget af en bygning. Og i forhold til konkurrenter som Airbus og Boeing, der også arbejder på at udvikle flyvende biler, er Ubers fordel, at de allerede har infrastruktur og data fra den Uber-app, som millioner af mennesker allerede har brugt.

Kun to år endnu
Når først Uber har gennemført en række succesfulde testflyvninger, er det ifølge selskabet selv muligt at skalere op i en størrelse, hvor der hver eneste dag flyver titusindvis af taxaer rundt i hver storby. 

De første af slagsen vil vi ifølge Uber se allerede om to år. Det virker voldsomt ambitiøst, og virksomhedens udmeldinger lyder da også lidt som noget, vi har hørt mange gange før fra tech-industrien, der ofte overvurderer udviklingen på kort sigt. Eller som en journalist på Gizmodo formulerer det:

- Det er altid kun to år væk. Det lyder efterhånden som en kultisk messe: Kun to år endnu, kun to år endnu.

Se også: Ny model sender Tesla i gulvet: Blødte 12 milliarder sidste år

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen