Annonce:
Annonce:

Udfører ekstrem test af bil: Derfor gør vi det

Fra 30 meters højde sender Volvo 10 spritnye biler i frit fald

Her tester Volvo nye bilers sikkerhed ved at lade dem falde fra 30 meters højde. Video: Volvo
Annonce:
Følg Biler

Umiddelbart kan det lyde en anelse formålsløst at lade 10 helt nye biler falde 30 meter i frit falde fra en kran, så de bliver smadret godt og grundigt.

Men der er faktisk en særdeles god grund, lyder det fra svenske Volvo, som har søsat en ny form for kollissionstest, som har til formål at hjælpe redningstjenester i deres arbejde med at redde liv.

Det skriver Volvo i en pressemeddelelse.

Helt konkret vil Volvo gerne blive klogere på de kræfter, der er på spil i de mest ekstreme sammenstød.

Derfor sender Volvo Cars nu 10 nye Volvo-biler i frit fald fra 30 meters højde.

Denne metode gør det muligt at simulere de skader, der ses i selv de mest ekstreme kollisionsscenarier - nemlig i enkeltbilsulykker med meget høj hastighed, ulykker, hvor en bil rammer en lastbil med høj hastighed, og ulykker, hvor en bil bliver hårdt ramt fra siden.

Annonce:

I sådanne situationer er personer inde i bilen med stor sandsynlighed i kritisk tilstand, hvorfor det gælder om at få dem ud så hurtigt som muligt, og det mener Volvo, at redningstjenester kan blive klogere på ved brug af denne metode.

- Vi har arbejdet tæt sammen med den svenske redningstjeneste i mange år, siger Håkan Gustafson, seniorforsker hos Volvo Cars’ Traffic Accident Research Team.

- Det er fordi vi har ét og samme mål, nemlig at gøre vejene sikre for alle. Vi håber naturligvis ikke, at nogen kommer ud for denne type ulykker, men ikke alle ulykker kan undgås. Det er derfor ekstremt vigtigt, at der findes afprøvede metoder til at redde liv i selv de mest alvorlige ulykkesscenarier, siger Gustafson.

Danskerne er vilde med den: Elbil har tårnhøj sikkerhed

Nye biler
Hvis du undrer dig over, hvorfor det er nødvendigt at bruge helt nye biler til simulationen, har Volvo en forklaring på det.

Annonce:

Normalt får redningsarbejdere skrotbiler som træningskøretøjer, men de kan ofte være op til to årtier gamle, og med hensyn til stålstyrke, sikkerhedskonstruktion og samlet holdbarhed er der en stor forskel på moderne biler og dem, der blev bygget for femten til tyve år siden.

- Normalt kolliderer vi kun biler i laboratoriet, men det er første gang, vi lader dem falde fra en kran, siger Håkan Gustafson.

- Vi vidste på forhånd, at vi ville se ekstreme deformationer efter testen, og vi gjorde dette for at give redningsteamet en reel udfordring at arbejde med, siger han.

Gør du dette i bilen? Kan ende i en ulykke

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: