Udsigt til bøderegn: P-vagtens nye våben kan scanne 1000 biler i timen

Australske parkeringsvagter behøver nu ikke længere at gå rundt på parkeringspladsen for at tjekke, om bilerne overholder reglerne

I fremtiden kan danske parkeringsvagter måske også nøjes med at scanne bilerne på  parkeringspladsen med et kamera, når der skal deles bøder ud. Arkivfoto: Jonas Olufson
I fremtiden kan danske parkeringsvagter måske også nøjes med at scanne bilerne på parkeringspladsen med et kamera, når der skal deles bøder ud. Arkivfoto: Jonas Olufson

Parkeringsvagter trækker sjældent de letteste lod i livet. Først skal de trampe sig gennem parkeringsplads efter parkeringsplads i al slags vejr, og når endelig det lykkes dem at finde en bil, der holder ulovligt parkeret, så er utak som oftest vagternes løn.

Men nu tyder meget på, at et nyt kamera kan gøre det en hel del mere komfortabelt at være parkeringsvagt. Kameraet, som skal monteres i vagtens bil og i øjeblikket testes i Australien, kan angiveligt scanne nummerpladerne på op mod 1000 parkerede biler i timen. Det skriver britiske Daily Mail.

Parkeringsvagten behøver derfor ikke længere stige ud af sin bil for at tjekke bilerne på pladsen. Han kan i stedet nøjes med at køre gennem parkeringspladsen med nogle timers mellemrum, og så vil kameraet angiveligt genkende de biler, som også stod parkeret ved sidste gennemkørsel.

Teknologien hopper ikke på det gammelkendte trick med at flytte bilen lidt, og det kan endda udskrive en bøde, hvis en bil har stået parkeret i længere tid, end det er tilladt på pladsen.

Se også: Mobilcovers lavet af smadrede biler skal få dig til at lægge telefonen

10 gange så mange bøder
Systemet har også vist sig at være ganske effektivt: I testperioden fra oktober sidste år til og med marts i år er 266 bøder blevet udstedt i Holdfast Bay, en bydel i australske Adelaide. Det er mere end 10 gange så mange, som parkeringsvagterne i bydelen tidligere fandt på et helt år - og så er systemet endda kun blevet brugt i weekenderne og på helligdage.

Det til trods regner myndighederne ikke med, at bødeindtægterne vil stige med mere end 5 til 10 procent om året. Og det er heller ikke det vigtigste, påpeger Steve Hodge, der er ansvarlig for det nye system.

- Det er en meget mere effektiv arbejdsproces, end når sikkerhedsvagterne går rundt og sætter mærker på dækkene. Det vil give dem mere tid til at patruljere på strande og ved skoler, siger Steve Hodge til Daily Mail.

Hans håb er også, at kamerasystemet på sigt vil få flere til at flytte deres biler i tide.

- Beboere og gæster vil få bedre chancer for at finde en parkeringsplads, hvis der sker en større udskiftning på parkeringspladserne.

Foto: Jakob Jørgensen Biler - 1. maj. 2018 - kl. 06:48 Bilgigant indrømmer: Vi er magtesløse mod tyve

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere