En 20-årig bilist nåede på, hvad der må være rekordtid, at indkassere tre klip i kørekortet, da bilisten blev snuppet i at begå tre færdselsforseelser i det vestlige Aarhus mandag aften, da færdselspolitiet var på kontrol i området.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Den 20-årige bilist præsterede på under to minutter at få tre klip kørekortet, da vedkommende kørte med mindst 96 km/t. på Ringvejen, hvor hastighedsgrænsen er 70 km/t. Derudover foretog bilisten to ulovlige overhalinger på samme vejstrækning.
De tre klip i kørekortet var den 20-åriges klip nr. fem, seks og syv.
Bilister til gaderæs overtrådte coronaforbud
Bilisten var ikke den eneste, der overtrådte færdselsloven i forbindelse med politiets kontrol.
En 18-årig mand blev blandt andre målt til 91 km/t på Silkeborgvej, hvor man må køre 50 km/t., mens en 24-årig mandlig bilist kørte med 136 km/t. på Skanderborgvej, hvor det er tilladt at køre 70 km/t.
Fra kl. 16 mandag eftermiddag til kl. 23 samme aften blev det til 48 sigtelser og 46 sigtede. 28 kunne køre hjem med et klip i kørekortet, mens to fik en betinget frakendelse af kørekortet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.