Ung mand fik lussing af vred bilist

En 22-årige mandlig bilist fik en lussing, mens han bil fik to slag fra et træbat

En bilist blev så vred, at vedkommende gav en 22-årig mand en lussing og efterfølgende slog på hans bil med et træbat. Foto: Jakob Jørgensen
En bilist blev så vred, at vedkommende gav en 22-årig mand en lussing og efterfølgende slog på hans bil med et træbat. Foto: Jakob Jørgensen

En episode, hvor en 22-årig mand fra nordsjællandske Skibby i weekenden måtte bremse hårdt for at undvige en forankørende, førte til, at den 22-årige mand fik en lussing, mens den bil, han kørte i, fik to slag fra et træbat.

Det oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Den 22-årige mand kørte sammen med en veninde, da manden ved en Shell-station på Frederikssundsvej i Stenløse pludselig måtte bremse hårdt op i sin bil for at undvige en forankørende bil, der bremsede op lige foran.

Ved en sammenfletning førte en uenighed mellem to bilister til, at den ene slog en siderude ind på den andens bil og slog vedkommende flere gange. Arkivfoto: Jakob Jørgensen/Ritzau Scanpix Biler Sammenfletning endte i vold: Knuste bilrude og slog bilist

Så eskalerede situationen for alvor.

- Passageren i den forankørende bil kom derefter ud, åbnede døren ind til den 22-årige og gav ham en lussing på venstre kind, hvorefter han gik tilbage til bilen, som kørte fra stedet, skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Efterfølgende kørte den 22-årige mand og hans veninde videre, men da de kom til en rundkørsel ikke langt derfra, kom bilen fra tidligere pludselig op på siden af dem.

Passageren, som kort forinden havde givet den 22-årige en lussing, hang nu ifølge politiet ud af vinduet, hvor han slog med et træbat to gange på bilen, som den 22-årige mand sad i.

På baggrund af efterforskning oplyser Nordsjællands Politi, at politikredsen har en formodning om, hvem gerningsmændene er.

Vejvrede kan både give buler, ridser og smadrede sidespejle som her. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan Biler Har du oplevet det? Dette problem er stigende i trafikken

141 kommentarer
Vis kommentarer