Ung mand smadrer sin falske Lamborghini

En kun 19 år gammel mand var for nylig involveret i et større uheld i New Jersey, da han i en falsk Lamborghini smadrede direkte ind i en anden bil

Hvad der umiddelbart ligner en Lamborghini kørte i sidste uge galt i New Jersey, USA. Det viste sig dog, at bilen i virkeligheden ikke er af helt så eksotisk karakter. (Foto: NJ.com)
Hvad der umiddelbart ligner en Lamborghini kørte i sidste uge galt i New Jersey, USA. Det viste sig dog, at bilen i virkeligheden ikke er af helt så eksotisk karakter. (Foto: NJ.com)

Først troede man, at det var en forkælet rigmandssøn i en dyr Lamborghini, der var involveret i et uheld i New Jersey, USA, for nylig.

Men politiet forklarer nu, at den hvide sportsvogn, der til forveksling ligner en Lamborghini, faktisk var en Chevrolet Camaro, som den unge mand havde udstyret med adskillige Lamborghini-lignende dele - blandt andet et påklistret falsk logo.

Se også: Ny Top-Gear vært sælger sine famøse Ferrarier  

Det skriver lokalavisen The Jersey Journal.

Større uheld
Den falske sportsvogn var, ifølge politiet, selv skyld i biluheldet, som involverede fem biler og fandt sted i sidste uge.

Tre personer kom til skade og blev sendt på hospitalet, heriblandt føreren selv, en kun 19-år gammel mand, som redderne måtte hjælpe ud af den brændende falske Lamborghini efter uheldet.

Kamal Deeps 'Lamborghini' bliver her, noget forbrændt og smadret, trukket væk fra stedet. (Foto: NJ.com)
Kamal Deeps 'Lamborghini' bliver her, noget forbrændt og smadret, trukket væk fra stedet. (Foto: NJ.com)
 

Manden indrømmede efterfølgende overfor politiet at have været påvirket af hash under uheldet, og han er derfor blevet sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.

Se også: Lamborghini klar med ny topløs bisse  

Selv husker han intet fra ulykken, men vidner har fortalt, at han påkørte en anden bilist i et lyskryds, hvorefter den falske Lamborghini kom ud af kontrol og ramte flere andre biler.

Se også: Ny bil for 1.500 kroner om måneden  

Den unge mand er ikke blevet sigtet for at have ændret radikalt på sin Chevolet Camaro's udseende.

14 kommentarer
Vis kommentarer