Unge hopper på taget af Jaguar og Tesla: Sandheden undrer politiet

Politiet fik en anmeldelse om, at flere unge mennesker hoppede rundt på dyre biler

Der var ikke tale om hærværk, da en gruppe unge lavede buler i dyre bilers tag. Foto: Peter Hove Olesen
Der var ikke tale om hærværk, da en gruppe unge lavede buler i dyre bilers tag. Foto: Peter Hove Olesen

Syd- og Sønderjyllands Politi fik mandag eftermiddag en anmeldelse om, at en gruppe af unge mennesker var i færd med at begå hærværk på flere dyre biler ved blandt andet at hoppe rundt på en Jaguar og en Tesla.

Politiet rykkede derfor ifølge JydskeVestkysten ud til en parkeringsplads ved en 7-eleven i Rødekro.

Da politiet kom frem, kunne de konstatere, at der rigtigt nok var en gruppe unge mennesker, som var i færd med at hoppe på tagene af en Jaguar og en Tesla. Men der var ikke tale om hærværk.

Bløde trafikanter er en særligt udsat gruppe i trafikken, og nu holder politiet særligt øje med dem. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Biler Nu jagter politiet disse trafikanter: 'Udgør en fare'

- Det viste sig at være deres egne biler, og de var ved at optage en film til Youtube, siger politikommissær Thomas Berg fra Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

I et opslag på Twitter fra mandag beskriver Sydjyllands Politi sagen med en vis ironisk distance til de unges noget alternative brug af deres biler.

- Patrulje sendt til anmeldelse om personer, der hoppede rundt på biler. Viste sig at være unge, som i deres visdom og respekt for værdier og miljø havde fået den fremragende idé at lave buler på deres Tesla & Jaguar alene for at kreere en Youtube-film, skriver Sydjyllands Politi i Twitter-opslaget.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Opslaget om de unges Youtube-film på Twitter afføder flere stærke reaktioner fra brugerne på det sociale medie.

- Idioti, skriver en bruger.

- Hvis de er vores fremtid, er klimaet måske ikke den største trussel, skriver en anden.

Nogle mener dog også, at de unge skal have lov at gøre, hvad de vil.

- Hvis det er deres, er det vel ok, skriver en bruger blandt andre.

På visse gader i København er risikoen for indbrud i bilen markant større. Foto: Colourbox Biler Holder din bil parkeret her? Så er risikoen for indbrud størst

133 kommentarer
Vis kommentarer