Unge mænd kommer oftere til skade i trafikken: - Deres hjerner er anderledes

De unge tager flere chancher i trafikken, lyder det fra Vejdirektoratet

Unge er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne, og det skyldes blandt andet, at de er chancebetonede, lyder det fra Vejdirektoratet. Arkivfoto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Unge er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne, og det skyldes blandt andet, at de er chancebetonede, lyder det fra Vejdirektoratet. Arkivfoto: René Schütze/Ritzau Scanpix

Unge og især unge mænd er overrepræsenteret, når det handler om at komme til skade i trafikken i Danmark.

Som Ekstra Bladet tidligere fortalte har Vejdirektoratet i denne uge udgivet en rapport om udviklingen i trafikulykker i 2018.

I rapporten kan man blandt andet se, at der sker flest ulykker per indbygger i Nordjylland, at der bliver dræbt flest trafikanter i landzoner, og at der var flest spiritusrelaterede personskadeulykker i Fyns politikreds i 2018.

I rapporten fremgår det også, at selv om antallet af trafikdræbte i alderen 18-24 år er det laveste i over 10 år med 17 trafikdræbte i den aldersgruppe sidste år, så 'var der en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 15 til 24 år, som udgjorde 22 procent af det samlede antal dræbte og tilskadekomne i 2018. Også i forhold til befolkningsandelen var antallet af unge, der blev dræbt eller kom til skade i trafikken, højt,' som det lyder i rapporten.

Se også: Blæst vælter køretøjer på Storebælt: - Vi skal gøre trafikanterne klogere

Og der er en særlig grund til, at det er de unge, der er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne, mener Marianne Foldberg Steffensen, chef for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.

- Unge og især unge mænd har en anden opfattelse af deres risikovillighed og deres udødelighed, som gør, at de tager flere chancer, og de kører for hurtigt. Og det er et fokuspunkt, der er værd at tage alvorligt i trafiksikkerhedsarbejdet, siger Marianne Foldberg Steffensen til DR.

Anderledes hjerner
Vejdirektoratet har ifølge DR tidligere fundet frem til, at uddannelsesniveau kan aflæses i ulykkesstatistikken. I 2016 udgav Vejdirektoratet undersøgelsen 'Kønsforskelle i trafikulykker', og her fremgår det faktisk, at mænd med grundskolen, et svendebrev eller en kort videregående uddannelse som højeste uddannelsesniveau i langt højere grad er involveret i trafikulykker end for eksempel mænd med en studentereksamen eller en lang videregående uddannelse.

- De unge mænd er bare sat sammen på en anden måde rent hjernemæssigt. Det her med, at man kan dø af det, er sværere for dem at tro på end for en mand på 45 år, siger Marianne Foldberg Steffensen til DR.

Selvom lyset på ens bil automatisk burde tænde, kan man ikke være sikker på, at det også sker i f.eks. tåge eller snevejr. Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix Biler - 18. okt. 2019 - kl. 10:39 Politiet advarer bilister: - Husk lygterne

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere