Annonce:
Annonce:

Uopmærksom bilist hængt ud: 'Hun giver alle kvindelige bilister et dårligt ry'

Engelske Steve har delt optagelserne for at ydmyge kvinden offentlig, siger han

hvem sagde at kvinder ikke kan multitaske? Video: Caters.
Annonce:
Følg Biler

Der findes uopmærksomme bilister, og så findes der bilister, der har så travlt med at bruge bakspejlet til at lægge makeup, at de glemmer at slå bilens sidespejl ud.

Engelske Steve Woodmore stødte for nyligt på en bilist af sidstnævnte slags i London-forstaden Chislehurst, og at det ikke førte til et trafikuheld, er ifølge ham et mirakel, skriver Daily Mail.

Steve Woods kørte foran den uopmærksomme kvinde, og i en video optaget ud af bagruden på Steves bil ses det hvordan hun kører ekstremt tæt på bagenden af Steves bil, alt imens hun blandt andet bruger bakspejlet til at lægge makeup, roder i sin taske i bunden af bilen, og har glemt at slå sidespejlet ud.

- Hun havde så travlt med at kigge i de forkerte spejle og lægge makeup, at hun kunne have ramt et barn uden at have opdaget det. Da jeg så videoen, blev jeg forfærdet.

Annonce:

- Den vej, som lyskrydsene er på, går forbi tre forskellige skoler, og der er altid børn som krydser vejen, fortæller 57-årige Steve, der selv tjener sit levebrød som chauffør.

'Værre end at bruge telefonen'
Steve Woods har efterfølgende delt videoen med kvindens kørsel online, da offentlig ydmygelse i hans øjne er det eneste, der får folk til at tage ved lære.

- Jeg synes det hun gør, er værre end at bruge telefonen mens man kører.

- Men at lægge makeup og køre er ikke ulovligt. Det eneste folk tager ved lære af, er offentlig ydmygelse, siger Steve Woods.

På sociale medier får kvinden da også en hård medfart af brugerne, der blandt andet kalder hende for en 'typisk dum blondine' og en 'stereotyp kvindelig bilist, der giver alle kvindelige bilister et dårligt rygte'.

Hænger danske bilister ud på facebook: Det er for at få et lille grin

Med hensyn til kønsstereotyper på vejene mener Steve Woods dog at mænd stadig er de værste bilister, da de tager større chancer end kvinder.

Annonce:

- De tror, at de har pakket sig selv ind i et stykke metal, og er uovervindelige, men hvor mange mænd har makeup-tasker med i bilen?, spørger Steve Woods, som dog mener at fordomme om kvindelige bilister 'eksisterer af en årsag'.

- Jeg siger intet om kvindelige bilister, men jeg har set mange kvinder distraheret af deres makeup og deres håndtasker bag rattet.

- Den her kvinde foreviger bare alle de negative stereotyper om kvindelige bilister, og de stereotyper eksisterer af en grund, lyder det.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: