Ups! Bilejer smadrer vanvittig superbil én dag efter købet

Den luksuriøse sportsbil vurderes til at have kostet lige knap to millioner danske kroner

Her ses den totalsmadrede superbil. Foto: Fairfax County Police Department
Her ses den totalsmadrede superbil. Foto: Fairfax County Police Department

Det er ikke altid lige nemt at være fartglad og på samme tidspunkt have så mange penge, at man kan smide knap to millioner kroner efter en superbil, der kan accelerere fra 0 til 100 på blot 2,9 sekunder.

Det måtte en amerikansk bilist fra Fairfax County sande, da han i lørdags susede rundt i sin luksuriøse sportsbil af mærket McLaren 720S med en tophastighed på hele 340 km/t.

Efter blot én dags ejerskab af bil, formåede den unavngivne bilist nemlig at totalskade bilen, som vurderes til at have kostet cirka 1,9 millioner danske kroner.

Det skriver Fox News.

Den lokale politistation i Fairfax County delte efter hændelsen et billede af den smadrede superbil på Facebook, hvor de skriver følgende:

- Købt fredag, totalskadet lørdag.

Se også: Vanvittig prank: Bil dinglede fra bro

Høj fart var årsagen
Ifølge opslaget, som i skrivende stund har mere end 3500 likes og er blevet delt mere end 5000 gange, så skete ulykken på grund af for høj fart.

- Bilisten blev kørt på hospitalet og havde gudskelov ingen livstruende skader, men dette er en påmindelse om, at man skal sætte farten ned, for ellers kan det ende fatalt, skriver politiet i opslaget, som du kan se herunder:

Biler - 2. maj. 2018 - kl. 22:52 22-årig kvinde slået i ansigtet i vejvrede: Nu er HUN dømt

Vanvidsræs førte til bøde
Det er dog ikke første gang, at en McLaren 720S-bilist ikke kan styre foden på pedalen.

I april måtte en 57-årig fartglad brite finde pengepungen fra, da han kørte hele 160 km/t. på en strækning i den sydfranske by Cassignas, hvor man kun måtte køre 90.

Den vanvittige fart gav ham dog 'kun' en bøde på lidt over 5500 kroner, da det franske politi hverken kunne snuppe hans kørekort eller konfiskere hans bil, da han ikke var franskmand.

Det kan du læse mere om herunder:

Se også: Kørte 160 km/t på landevejen: Turist i vanvidsræs i superbil

54 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere