Ups! Er ny Land Rover-ikon lige blevet afsløret?

Meget tyder på, at den nye Land Rover Defender er blevet spottet uden nogen kamuflering under indspilning af den nye James Bond-film

Her ses den kommende Defender i en kamufleret udgave, som Land Rover selv offentliggjorde. Foto: Land Rover
Her ses den kommende Defender i en kamufleret udgave, som Land Rover selv offentliggjorde. Foto: Land Rover

I internettets æra er det ikke nemt at holde noget skjult, må Land Rover sande, efter, hvad der formodes at være en ikke-kamufleret udgave af deres længe ventede nye udgave af ikonet Defender, er blevet fotograferet og delt på nettet.

Det skriver flere medier, blandt andre Motor1.

Et af de steder, hvor det lækkede billede bliver delt, er på Instagram, hvor brugeren 'shedlocktwothousand' blandt andre har delt billedet af den kommende Defender.

Se også: Ny Range Rover: Du kan kun købe den hvis du er astronaut

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Ifølge brugeren er billedet taget under optagelserne til den nye James Bond-film, 'No Time To Die', og folkene bag James Bond-filmene har da også flere gange tidligere benyttet Land Rover-modeller.

Tro mod originalen
Som man kan se på billedet, kan Defender-fans godt begynde at glæde sig til den endelige offentliggørelse, for det tyder på, at Land Rover har været tro mod det originale koncept i udviklingen af den nye udgave.

I hvert fald ser den nye model også til at være en ret firkantet størrelse med store skærmkasser, en flad kølerhjelm og masser af frihøjde, så Defender kan præstere i terrænet, som de forvænte kunder kræver det.

En vigtig bil
På 2018 Paris Motor Show understregede Jaguar Land Rover’s chief marketing officer, Felix Bräutigam, ifølge Bil Magasinet, at Defender-modellen er særdeles vigtig for Land Rover.

- Vores brand handler om passion, og den er Defender med til at drive. Verden har ikke brug for flere premium-brands, der gør det samme som alle andre. Ikoner som den her er med til at gøre en forskel og viser, at Land Rover er nært beslægtet med sin arv og det, der gør os anderledes, lød det dengang fra Felix Bräutigam.

Se også: Britisk ikonbil flytter til Slovakiet

- Hvis vi bare skulle lave en ny udgave af den gamle Defender, kunne vi have rykket hurtigere, men man kan ikke bare se bagud, når man skal skabe en ny udgave af et ikon. Man må også se fremad. Den nye Defender vil sætte en ny kurs for firehjulstrækkere, sagde han.

Når Defender senere på året får sin officielle debut, vil prototyperne have gennemført mere end 45.000 forskellige tests i nogle af de mest ekstreme miljøer på jorden. Nu må bilfans blot vente på, om det lækkede billede stemmer overens med den produktionsklare model.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere