Våde marker kan give bilister problemer

Når landmænd forlader de våde danske marker, kan det medføre potentielle farer for bilister

Sådan et scenarie er meget sandsynligt i denne tid, og det kan være farligt for bilister. Foto: PR
Sådan et scenarie er meget sandsynligt i denne tid, og det kan være farligt for bilister. Foto: PR

I disse dage skinner solen over det meste af Danmark, men sådan var det ikke henover vinteren, der blev en meget våd af slagsen.

Den store mængde nedbør har sat sit præg på de danske marker, som stadig er meget våde og bløde. Og trods nedsat trafik på grund af coronakrisen kan det potentielt være farligt, hvis ikke både landmænd og bilister tænker sig om i denne tid.

Det oplyser Topdanmark i en pressemeddelelse.

Landmænd og maskinstationer sætter nemlig i denne tid kursen mod markerne, da landbruget er kategoriseret som et samfundskritisk erhverv. Og når de store landbrugsmaskiner forlader markerne og kører ud på vejene igen, opstår faren.

FDM har for første gang test sommerdæk til de populære SUV-modeller, der er de senere års mest solgte bilklasse herhjemme og i udlandet. Foto: FDM/ADAC Biler Godt nyt for SUV-ejere

- I år er det usædvanligt vådt efter alt den regn, vi har fået i løbet af de sidste mange måneder. Det kan derfor ikke undgås, at der bliver trukket smat, mudder og pløre med ud på vejene, siger Gunnel Andersson, markedsudvikler fra Topdanmark.

- Vi ser hvert år, at bilister desværre kører galt som følge af mudder på landevejene. Og selvom landmændene er dækket gennem deres ansvarsforsikring, er det et tungt ansvar at bære, hvis ulykken betyder, at nogen er kommet til skade, siger Gunnel Andersson.

- Kan risikere at skride ud
Hos Topdanmark anbefaler de landmænd at rydde op på vejene, når arbejdsdagen er omme. Hvis man som landmand skal køre på samme mark flere dage i træk, skal man sørge for at sætte advarselsskilte op, som advarer om, at vejen kan være glat. Desuden skal man sørge for, at vejen bliver ryddet, når arbejdet er klaret.

Især om aftenen, når det er mørkt, er det vigtigt, at vejen er ren for gylle og mudder.

- Også i de lyse timer er der glat. Men om aftenen, hvor bilisterne kan have svært ved at se, om vejen er ren eller beskidt, er det vigtigt, at vejen ikke er dækket af mudder, så biler kan risikere at skride ud, siger Gunnel Andersson.

Hun anbefaler bilister og motorcyklister til at sætte farten ned og være ekstra påpasselige på vejene.

Mange landmænd har aftaler med maskinstationer, og her er det ifølge Topdanmark vigtigt at beslutte, hvem der rengør vejen, når arbejdet er afsluttet.

- Hvis aftalerne ikke er på plads, risikerer landmanden at stå med hele erstatningsansvaret alene, hvis der sker en ulykke som følge af glat føre. Aftal derfor på forhånd, hvem der efterfølgende rydder op, når du har en maskinstation til at sprede din gylle ud, siger Gunnel Andersson.

Trods høje afgifter på biler er den danske bilpark blandt de yngste i EU, viser opgørelse. Foto: Jens Dresling Biler Danske biler er blandt de nyeste i EU