Vanvidsbilist indrømmer: - Jeg var en idiot

Bilisten kørte op bag i en lastbil efter at have overhalet på vejstrækning med fuldt optrukne linjer

Her ender en farlig overhaling i et voldsomt færdselsuheld. Video: Derbyshire Constabulary

En britisk mand ved navn Scott Lowe indrømmer, at han 'var en idiot,' da han på en vejstrækning med dobbelte spærrelinjer overhalede tre biler i et blindt sving, inden han kolliderede med bagenden af en lastbil.

Det skriver Birmingham Live.

Som du kan se i videoen over artiklen havde den 30-årige brite 14. maj, da uheldet skete, særdeles travlt i sin Seat Ibiza, da han kom kørende på A54 mellem Buxton og Congleton.

Her forsøgte Lowe at overhale tre biler, mens der var fuldt optrukket, men da han pludselig opdagede en modkørende lastbil, hvorfra videoen er filmet, fik han travlt med at bremse ned bag den lastbil, som kørte i hans egen side af vejen.

Det var dog for sent, og derfor kørte Lowe med høj fart op bag i lastbilen.

Biler - 25. aug. 2017 - kl. 23:43 Video viser taxachaufførs vilde manøvre for at undgå ulykke: - Det er dybt forkasteligt

'Havde travlt'
Over for den betjent fra Derbyshire Police, som først ankom på ulykkesstedet, Kev Harrell, indrømmede Lowe, at 'han havde været en idiot'.

- Det er kun takket være ren held, at ingen kom alvorligt til skade eller blev dræbt som følge af Lowes handlinger, lød det ifølge Birmingham Live fra Kev Harrell, da sagen torsdag i denne uge blev behandlet ved retten i North Derbyshire.

Lowe fortalte umiddelbart efter ulykken desuden politimanden, at han kørte på den måde, fordi 'han havde travlt'.

Ved retten blev Lowe torsdag idømt en straf på ét års samfundstjeneste, ligesom han også skal betale en bøde på 170 pund.

Se også: Se det live: Fodgængerfelt invaderes for perfekt foto

117 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere