Vanvidsbilist kørte 239 km/t på motorvej

En anden bilist blev på samme strækning målt til 191 km/t

To vanvidsbilister står til at miste kørekortet, efter de kørte med hhv. 239 km/t og 191 km/t på en motorvej. Foto: Sebastian Buur Gunvald/Ritzau Scanpix
To vanvidsbilister står til at miste kørekortet, efter de kørte med hhv. 239 km/t og 191 km/t på en motorvej. Foto: Sebastian Buur Gunvald/Ritzau Scanpix

Forleden måtte transportminister Benny Engelbrecht komme med en røffel til de danske bilister, som i denne periode med væsentligt mindre trafik på vejene vælger at træde hårdere på speederen.

Ifølge transport- og boligministeriet viser tal fra Vejdirektoratet, at andelen af trafikanter i de store byer, der i hverdagene kører hurtigere end hastighedsgrænsen, er steget med cirka 10 procentpoint i forhold til, før coronavirussen for alvor gjorde sit indtog, og de bilister gav ministeren en opsang.

Fyns Politi vil nu i højere grad sørge for at finde vanvidsbilister, som kører for stærkt forbi eksempelvis fotovogne. Foto: Sebastian Buur Gunvald Biler Politi advarer bilister: - Vi snupper dit kørekort

Men ikke alle bilister har forstået budskabet i transportministerens udmelding, for Vestegnens Politi kan i flere tweets berette om, at de har snuppet to vanvidsbilister i at køre markant for stærkt.

Mandag aften målte politiet således en bilist til at køre intet mindre end 239 km/t på en motorvejsstrækning med en hastighedsbegrænsning på 110 km/t.

- 239 km/t på en 110 km/t-motorvej er altså i overkanten. Langt de fleste bilister kørte pænt. Selvom vi også har andre opgaver, tænker vi selvfølgelig stadigvæk på trafiksikkerheden, skriver Vestegnens Politi i det ene tweet.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Ikke den eneste
Vanvidsbilisten var ikke den eneste, som Vestegnens Politi snuppede i at trykke markant for hårdt på speederen.

En anden bilist kørte nemlig forbi politiets fartkontrol med en fart på 191 km/t.

Herudover kan fire bilister se frem til et klip.

De to vanvidsbilister skal begge 'bestille en tid hos en kørelærer,' som Vestegnens Politikreds formulerer det.