Vanvittig auktion: Bil fejlvurderet med over syv millioner kroner

Et auktionshus gættede en smule forkert, da de skulle sælge en tyve år gammel Porsche

Den blå Porsche 993 er en bil, de fleste kun kører i drømmene. Foto: RM Sotheby's
Den blå Porsche 993 er en bil, de fleste kun kører i drømmene. Foto: RM Sotheby's
Følg Biler

Der er intet nyt i, at enkelte ældre biler kan være blevet vanvittigt mange penge værd med årene.

Derfor var den ellers ret høje pris, som auktionshuset RM Sothesby's havde regnet med, at en Porsche 993 GT2 fra 1995 kom op på heller ikke noget særligt i sig selv.

Bilens forventede pris var nemlig sat til omkring 8,6 millioner danske kroner, men endte på en del mere.

Hammerslag endte med at lyde på 16.307.143 danske kroner, hvilket må tyde på, at der har været flere meget rige og meget interesserede købere, der har været i voldsom budkrig.

Den blå Porsche trak en del interesse på en nyligt afholdt auktion. Foto: RM Sotheby's
Den blå Porsche trak en del interesse på en nyligt afholdt auktion. Foto: RM Sotheby's

Unik skønhed
Halvfemserbilen er dog også noget af en sjældenhed med kun 194 produceret i løbet af tre år.

Oven i det, så er det kun 57 af dem, der rent faktisk har ramt vejene. Resten blev brugt til konkurrencekørsel.

Og denne udgave hører til en af dem, der rent faktisk har kørt på gaderne, og den er derfor ikke fuldstændigt som ny, hvilket man ellers let kunne forestille sig med den høje pris.

Bilen er dog i god stand og har aldrig været kørt særligt meget. Kilometertælleren viser sølle 12.730 kilometer.

Fokus på bulen: Er du mand nok til at køre stationcar?

Der følger selvfølgelig bevis med, så man kan bevise bilens ophav. Foto: RM Sotheby's
Der følger selvfølgelig bevis med, så man kan bevise bilens ophav. Foto: RM Sotheby's

Klar til at køre
Den nye ejer, der foretrækker at være privat, kan nu glæde sig til at få sin 'nye' bil hjem og ud på vejene.

Den skulle ikke kræve nogen istandsættelse og være køreklar, som den er.

Porschen kommer, som så mange andre dyre auktionsbiler, fra en privatsamling. I dette tilfælde er det en passioneret samler af Porsche, der har valgt at sige farvel til en af sine skatte.

Bilen står som original, inklusiv alle dele af motoren, som er de samme, som da den kørte ud fra fabrikken.

Her er verdens bedste land at køre i  

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.