Vanvittig prank: Bil dinglede fra bro

Canadisk politi leder nu efter de ballademagere, der står bag pranken

Foto: All Over
Foto: All Over

Komplet vanvid eller hysterisk morsomt? Det er spørgsmålet, som i disse dage bliver stillet i byen Toronto i Canada, og hvor i hvert fald det lokale politi vil svare det førstnævnte.

Onsdag blev pendlere i den morgentravle trafik i Toronto nemlig mødt af et yderst mærkværdigt syn, da de kørte forbi Millwood Overpass Bridge. Såkaldte 'ballademagere' havde nemlig besluttet sig for at hænge en blå Honda fast på broen således, at den hang og dinglede frem og tilbage til frit skue for forbikørende.

Det skriver CTV News.

Politiet i Toronto påstod i første omgang, at bilen hang der i forbindelser med optagelser til en film, men myndighederne måtte kort efter indrømme, at dette ikke var tilfældet, og at de ikke aner, hvem der står bag stuntet. De vurderer dog, at det højst sandsynligt er nogle ballademagere, der var ude efter et godt grin.

- På nuværende tidspunkt tror vi, at det er en prank, lyder det i en officiel udtalelse fra politiet i Toronto, der dog ikke ser let på sagen:

- Hændelsen har været skyld i brugen af betydelige ressourcer, som dermed ikke kunne adressere andre vigtige nødopkald, skriver myndigheden endvidere og påpeger, at de måtte spærre vejen, så de kunne få bilen ned.

Biler - 2. maj. 2018 - kl. 22:52 22-årig kvinde slået i ansigtet i vejvrede: Nu er HUN dømt

'Det er hylende morsomt'
Den dinglende bil blev opdaget klokken 7 onsdag morgen, men det var dog ikke ligefrem nemt at få bilen ned fra broen, så det var først klokken 10, at det lykkedes brandvæsenet at skære bilen sikkert ned.

Til stor fornøjelse for flere forbikørende:

- Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg har kørt forbi her i flere år og har aldrig set noget som det her. Det er hylende morsomt, udtalte en cyklist til CTV News på stedet.

- Dét er imponerende, skriver en Twitter-bruger til en række billeder af den dinglende bil.

Se en video af bilen, der bliver skåret ned, herunder (Artiklen fortsætter under videoen):

 

Farefuld prank
Ifølge politiet hang bilen godt 200 meter fra vejen, og dermed satte 'ballademagerne' folk i stor fare ved pranken:

- Der er et fortov og en cykelsti, der løber direkte under broen, hvor bilen hang, så risikoen var yderst høj, siger politikommissær Glenn Russel til det amerikanske medie.

Politiet i Toronto opfordrer nu folk, der har informationer eller på anden vis ved noget om hændelsen, til at kontakte dem.

En militærhelikopter landede midt på vej - for at piloten kunne spørge om vej. Foto: Youtube Ferie - 6. mar. 2017 - kl. 14:43 Her lander helikopter - for at spørge om vej

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere