Verdens bedste bil er kåret

Motorjournalister fra 24 forskellige lande har kåret en britisk elbil som årets bedste bil i verden

Tidligere på året vandt Jaguar I-Pace også prisen for værende årets bil i Europa

400 hestekræfter, en rækkevidde på 415 kilometer og luksus i ministerklassen.

Det er ingredienserne bag den bil, der nu kan bryste sig af at være verdens bedste i 2019. Bilen, der onsdag har modtaget titlen som World Car of the Year, er Jaguar I-Pace - det britiske bilmærkes første bud på en rendyrket elbil.

Bag kåringen står en jury af 86 motorjournalister, der repræsenterer 24 forskellige lande.

Juryen skriver i en pressemeddelelse, at valget faldt på I-Pace efter at have skåret 40 nylancerede biler ned til tre finalister: Jaguar I-Pace, Audi e-tron og Volvo S60/V60. Det fremgår dog ikke, hvor tæt finalisterne kom på hinanden i den endelige pointgivning.

Titlen som verdens bedste bil er imidlertid ikke den eneste, som I-Pace kan tage med sig fra prisuddelingen. Ved biludstillingen i New York er den også blevet præmieret for sit design og ikke mindst sin miljøvenlige drivlinje.

Begge dele udmærker sig ifølge juryen i en sådan grad, at den britiske elbil har vundet i kategorierne World Car Design of the Year og Green Car of the Year.

Se også: Bilgigant vil give hele Europa 'nordisk' sikkerhedsudstyr

Mange trofæer på hylden
Jaguar I-Pace er en stor, elektrisk SUV-model, der blandt andet skal konkurrere med Tesla Model X om kundernes gunst. Og trods sin startpris på den smertelige side af 700.000 kroner i Danmark har modellen fået en særdeles god start.

Titlerne som årets bedste bil i verden, årets bedste grønne bil i verden og årets bedste bildesign er således blot de seneste, som I-Pace kan smykke sig med.

I marts vandt bilen eksempelvis titlen som årets bil i Europa, og tidligere har den også taget trofæet med hjem fra kåringer af årets bil i Norge og Tyskland. I den danske pendant var den blandt finalisterne.

Ikke overraskende vakte Jaguar I-Pace også begejstring hos motorjournalist Jens Overgaard, da han testede den første gang. Læs hans test af bilen her:

Den nye elektriske Jaguar I-Pace ser ikke alene blændende godt ud, den kører også formidabelt og nærmer sig en agil konventionel bil. Foto: Jaguar Bilanmeldelser - 14. jul. 2018 - kl. 16:40 Banebrydende Jaguar er den fedeste elbil lige nu

217 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere