Verdens dyreste: Boble fra 1964 har kun kørt 37 km

Et særdeles velholdt eksemplar af den ikoniske VW Boble er sat til salg i USA. Kilometertælleren står på 37, men bilen koster også derefter

Bilen har stået beskyttet i en garage i alle årene. Foto: Privat/Courtesy Forest Grove Concours d’Elegance
Bilen har stået beskyttet i en garage i alle årene. Foto: Privat/Courtesy Forest Grove Concours d’Elegance

Det er en af de biler, som det er svært ikke at holde af.

Volkswagen Type 1, også kendt som VW Boble eller folkevognsboblen, er med sine runde former og næsten nuttede udseende indbegrebet af tidligere tiders familiebil.

Første version blev lavet i 1938, og modellen har stort set siden haft legendestatus. Nu kan en næsten ubrugt VW Boble fra 1964 blive din. Den er til salg på bilsalgssiden Hemmings.com, hvor den i skrivende stund står til en million dollar.

Det svarer til 6,5 millioner kroner.

Har kørt 37 kilometer
Der er tale om en sort VW Boble, der blot har kørt 37 kilometer. Den blev købt af en mand ved navn Rudy Zvarich i 1964. Han nænnede ikke at bruge bilen, så han nøjedes med at køre den direkte fra forhandleren og hjem til en bekendt, hvor den fik lov at stå stille i to år.

Herefter blev den kørt 35 kilometer videre til en garage i Portland, Oregon, og her fik den så lov at stå parkeret i yderligere 48 år - beskyttet fra solens skadelige stråler, så den sorte lak i dag næsten skinner som ny.

I 2014 døde Rudy Zvarich, og hans nevø skulle vise sig at være mindre viljestærk end sin onkel. Han kørte to kilometer i bilen og bragte dermed den samlede distance op på 37 kilometer.

Bilen har aldrig haft brug for at komme på værksted, og med i købet følger hjulkapsler, viskerblade og sidespejle, der aldrig har været monteret. Det skriver Boosted.dk.

Bider nogen på krogen og smider 6,5 millioner kroner eller mere på bordet, vil det være den dyreste VW Boble i historien, skriver flere medier.

Se også: Stadig sexet efter så mange år: Monroes tordenfugl skal på auktion

Om lidt er det forbi
Boblen bliver stadig produceret den dag i dag, om end i andre former og med mere moderne materialer end i 1964.

Det varer dog ikke længe, før det er slut. I september meddelte Volkswagen, at det i 2019 skal være slut med at producere den ikoniske bil, der dermed kan bryste sig af 71 år på produktionsbåndet.

Selv om VW Boblen tager sig uskyldig ud på overfladen, så trækker den tråde tilbage til Nazityskland og Adolf Hitler, der støttede idéen om masseproduktion af en enkel og billig familiebil til folket.

Foto: AP Biler - 13. sep. 2018 - kl. 20:49 Volkswagen stopper produktion af ikonisk bil

1 af 10 Foto: Privat/Courtesy Forest Grove Concours d’Elegance
2 af 10 Foto: Privat/Courtesy Forest Grove Concours d’Elegance
3 af 10 Foto: Privat/Courtesy Forest Grove Concours d’Elegance
4 af 10 Foto: Privat/Courtesy Forest Grove Concours d’Elegance
5 af 10 Foto: Privat/Courtesy Forest Grove Concours d’Elegance
6 af 10 Foto: Privat/Courtesy Forest Grove Concours d’Elegance
7 af 10 Foto: Privat/Courtesy Forest Grove Concours d’Elegance
8 af 10 Foto: Privat/Courtesy Forest Grove Concours d’Elegance
9 af 10 Det er i år 70 år siden, de første eksemplarer af VW Boblen rullede ud fra fabrikken. Siden har modellen opnået ikonstatus. Foto: Oded Balilty/AP/Ritzau Scanpix
10 af 10 Bilen har stået beskyttet i en garage i alle årene. Foto: Privat/Courtesy Forest Grove Concours d’Elegance
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen