Når 1,4 milliarder mennesker letter på speederen og holder igen med at købe nye biler, kan det mærkes i hele verden.
Salget af biler i Kina faldt i 2019 med 8,2 procent, fremgår det af tal offentliggjort af den kinesiske bilindustri tidligere på ugen.
Det skriver Reuters.
Det er tredje år i træk, at salget af biler i verdens mest folkerige land går tilbage.
I 2018 lød faldet på 3 procent. Dermed er der tale om en forværring af krisen.
Handelskrig med USA
Ifølge CNN landede det samlede salg af biler i Kina på lidt under 25,8 millioner.
Mediet peger på svigtende økonomisk vækst, handelskrigen mellem Kina og USA og nye standarder for CO2-emissioner som forklaring. Også den kinesiske regerings kamp mod forurening nævnes som en mulig faktor.
Skal man tro estimater fra kinesiske analytikere vil salget af biler i Kina også falde i 2020, men dog kun med 2 procent.
Kan du gætte det? Derfor blev denne halv-rustne Ford solgt for 25 millioner
Krisen rammer også elbiler
Kina er verdens største bilmarked, og det trækker derfor den globale industri ned, når der er udfordringer med at sælge biler i landet. Også Europa og USA tumler med bilsalget, men har ikke oplevet nær så stort et dyk som kineserne.
Volkswagen er den bilfabrikant, der med afstand sælger flest biler i Kina.
Også salget af elbiler og opladningshybrider bløder i Kina - ikke mindst som følge af regeringens beslutning om at skære ned på statsstøtten til elektriske køretøjer. Her er der trods skyhøje forventninger sket et fald på 4 procent.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.