Verdensmestrene siger undskyld

Toyotas racerteam er stadig regerende verdensmestre, men på Le Mans var de ikke hurtige nok, og det ligger man ikke skjul på

Toyota havde ikke samme fart i sine TS040-racere som konkurrenterne på Le Mans. Næste år bliver det anderledes, for bilen får en helt ny drivlinje. (Foto: Andreas Lang Hedegaard)
Toyota havde ikke samme fart i sine TS040-racere som konkurrenterne på Le Mans. Næste år bliver det anderledes, for bilen får en helt ny drivlinje. (Foto: Andreas Lang Hedegaard)

Der var regndans til det sidste i Toyotas lejer i dette års Le Mans. Toyota's to TS040 Hybrid-biler havde nemlig en gennemprøvet drivlinje, som kunne have givet holdet en fordel, hvis regnen havde forvandlet den berømte asfalt til en skøjtebane. Desværre kom regnen først efter løbet sluttede, og Toyotas bedst placerede bil endte som bekendt på en sjetteplads efter adskillige Porsche og Audi-biler.

Topfart - 14. jun. 2015 - kl. 13:38 Nissans mærkelige racer

Gennemtestet bil
Toyota er regerende mestre efter, at man vandt det samlede verdensmesterskab i langdistanceløb for 2014. TS040 viste sidste år, at den med sin samlede effekt på over 1000 hk kunne køre rigtig stærkt. Derfor koncentrede teamet sig om at forbedre pålideligheden, men på Le Mans havde både Porsche og Audi fundet ekstra kræfter frem, og fløj forbi Toyota. Det forklarede Rob Leupen, teamchef for Toyotas Le Mans hold.

– I år har vi ikke performet, som forventet. Undskyld, og det vil vi gøre bedre næste år.

Teamchefen forklarede også, at man til næste år vil have en helt ny drivlinje, som går væk fra superkapacitator, som er et super effektivt batteri, til at opsamle store mængder energi under nedbremsninger. Til gengæld bliver det lynhurtigt afladt igen. I stedet vil Toyota bruge et mere konventionelt batteri til hybridsystemet. Det er en opbygning, der ligner Toyota's almindelige gadebiler mere.

Se også: Renault genopliver en sportsvogn fra Alpine

En tur i pitten
Toyotas Le Mans hold bestod i år af  to biler og 110 mand. Hver bil har tilknyttet 15 mekanikere, som kan skifte dele af bilen lynhurtigt. Man har nemlig ting som en ny front liggende pakket ind med de tilhørende værktøj. Så hvis en bil kommer ind med et problem i forlygten, så skifter man simpelthen hele fronten, det er nemlig hurtigst.

Ekstra Bladet var inviteret i Toyotas pit, men billeder var ikke tilladt. Her er teknikere i færd med de sidste forberedelser inden løbet. (Foto: Andreas Lang Hedegaard)
Ekstra Bladet var inviteret i Toyotas pit, men billeder var ikke tilladt. Her er teknikere i færd med de sidste forberedelser inden løbet. (Foto: Andreas Lang Hedegaard)

Hver bil har også fire ingeniører tilknyttet, som bare overvåger bilens centrale dele, som så melder informationer videre til én mand, som er i kontakt med køreren. Sådan undgår man nemlig at forvirre køreren. Og hvis du nu lige går og tror, at det der Le Mans er barnemad, så husk, at hvert hjul roterer 2,5 millioner gange under løbet. Motoren kører får fuldt skrald i 17 timer og 17 minutter under et løb, og bremseskiverne bliver 750 grader varme under de hårde nedbremsninger.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere