Verdenspremiere: Ny Volkswagen rider med på populær bilbølge

Kommende T-Roc er en såkaldt kompakt suv

Sådan ser Volkswagens nye kompakte suv med navnet T-Roc ud. Foto: VW
Sådan ser Volkswagens nye kompakte suv med navnet T-Roc ud. Foto: VW

Siden Nissan lancerede suv'en Qashqai, der herhjemme i Danmark har solgt i rekordstort antal, har danskerne virkelig for alvor taget suv'erne til sig.

Mens den klassiske stationcar er røget lidt i skyggen, er de små og mellemstore suv'er rykket direkte ind i spotlightet, og nu vil bilgiganten Volkswagen også være med i klassen for de kompakte suv'er med deres helt nye Volkswagen T-Roc, som du kan se billeder af her.

Hos Volkswagen selv er man helt med på, at den nye bilmodel er en del af en bilbølge.

- T-Roc sætter nye standarder i det boomende suv-segment. Med sin funktionalitet, køredynamik og teknologi kommer T-Roc med alle de gode Volkswagen kvaliteter, og den tilfører yderligere dynamik til vores SUV-offensiv, lyder ordene fra Dr. Herbert Diess, direktør i Volkswagen, i en pressemeddelse.

Rent størrelsesmæssigt lægger T-Roc sig lige under VWs suv Tiguan, og den deler teknik med Audis Q2-model.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den kommer på det europæiske marked til november i år. Foto: VW
Den kommer på det europæiske marked til november i år. Foto: VW

Ifølge Volkswagen sælges 80 procent af de små kompakte suv'er på verdensplan i dag i Europa og Kina, og derfor er det da også netop i disse to områder, at den nye T-Roc skal produceres.

Produktionen for de europæiske biler bliver på VWs fabrik i portugisiske Setubal, mens bilerne til det kinesiske marked skal bygges i den kinesiske by Foshan.

Shell-boss i overraskende udmelding: Vil køre hybridbil

Seks motorer
Den nye T-Roc lanceres med seks forskellige motorer, hvor den ene halvdel af motorrækken er benzinmotorer, mens den anden er dieselmotorer.

Mindste motorer er benzin- og dieselmotorerne på 115 hestekræfter, som begge medfølges af en 6-trins gearkasse og forhjulstræk.

190 hestekræfter har de største motorer, som også har et gear mere i form af en 7-trins DSG-gearkasse og VWs firehjulstræk kaldet 4motion.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Markedet for de små kompakte suv'er boomer, og mange danskere vælger en suv frem for en stationcar. Foto: VW
Markedet for de små kompakte suv'er boomer, og mange danskere vælger en suv frem for en stationcar. Foto: VW

Volkswagen forudser en stigende interesse for de kompakte suv'er.

- Vi går ud fra, at den årlige volumen af disse små kompakte suv'er på verdensplan i de næste 10 år vil stige fra i dag cirka 6,4 millioner eksemplarer til cirka 10,6 millioner biler, siger Jürgen Stackmann, salg-, marketing- og eftersalgsdirektør i VW.

T-Roc kommer i tre forskellige udstyrvarianter, hvor Lane Assist og og Front Assist med citynødbremsesystem er standard i alle varianter.

Lanceringen af T-Roc i Europa begynder i november i år, mens forsalget starter i september.

Myndigheder tjekkede VWs dieselbiler med bærbar computer fra... VW