Annonce:
Annonce:

Vi er i tvivl om vores promille - men tager bilen hjem alligevel

En ny landsdækkende kampagne skal få flere til at lade bilen stå ved tvivl om promillekørsel

Se kampagne-videoen her. Og se, hvor hårde konsekvenserne af spritkørsel kan være i videoen længere nede. Video: Rådet for Sikker Trafik
Annonce:
Følg Biler

'Klar til et pust?' lyder spørgsmålet i kampagnen af samme navn, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden indledte mandag d. 29. maj, og som kører til og med 18. juni.

Og kampagnen må siges at være relevant.

13 procent af danske bilister indrømmer i en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, at de inden for det seneste år har kørt bil, selv om de var i tvivl om deres promille.

Kampagnen opfordrer flere til at lade bilen stå.

- Spritkørsel koster hvert år liv og kvæster alt for mange mennesker i trafikken. Derfor er det vigtigt, at vi får flere til at planlægge på forhånd, hvordan de kommer sikkert hjem. Og er man det mindste i tvivl om sin promille, bør man lade bilen stå, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Annonce:

I undersøgelsen, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har gennemført blandt 1.400 bilister, siger 13 % af de adspurgte, at de inden for det seneste år har kørt bil, selv om de var i tvivl om deres promille.

For de fleste var det i forbindelse med bilkørsel dagen efter en fest eller hjemtransport fra en grillmiddag/middag eller familiefest.

Kampagnen 'Klar til et pust?' vil kunne ses på tusindvis af plakater langs de danske veje, i tv og på facebook.

Bilgigant vil erobre luksusmarkedet med denne smukke coupe

Vi drikker mere i sommervarmen
Særligt sommermånederne er farlige.

Ulykkestal fra Vejdirektoratet viser eksempelvis, at flere kommer galt afsted i spritulykker i juni måned end i december.

Så mens de fleste har lært at lade bilen stå i december, så kniber det altså mere i sommervarmen.

Rådet for Sikker Trafik gætter på, at det skyldes de mange impulsive sommerarrangementer, hvor man ikke regner med at få alkohol, men pludselig bliver tilbudt en kold øl eller et godt glas vin, der hurtigt kan blive til flere.

Annonce:

Problemet opstår, når folk vil hjem og bliver fristet til at tage bilen, selv om de ikke har styr på deres promille.

- Vi skal i højere grad turde tale om, hvordan alkohol påvirker os. Der findes i dag mange gode alkoholfrie øl og drinks, så det handler bl.a. også om, hvordan vi ændrer vores vaner og tilbyder et attraktivt alternativ, hvis vi synes, at det er vanskeligt at tage snakken med vores gæster om, hvordan de kommer hjem, siger Dorte McGugan Pedersen, udviklingschef i TrygFonden.

Politiet bakker op med kontroller
Det danske politi vil også bakke op om kampagnens budskab ved at skærpe indsatsen med ekstra spritkontroller fra fredag d. 2. juni til søndag d. 11. juni, så de kan stoppe de bilister, der ikke har forstået kampagnens budskab.

I juni sidste år gennemførte politikredsene lignende spritkontroller, hvilket førte til at 156 bilister blev sigtet for spirituskørsel og 139 for at have for meget narko eller medicin i blodet, viser tal fra Rigspolitiet.

Annonce:

Undersøgelsen
Har du inden for det seneste år kørt bil, selvom du var i tvivl om, hvorvidt du havde drukket mere end tilladt? (tallene er afrundede – derfor giver summen mere end 100).

Ja, op til flere gange: 1 %

Ja, et par gange: 4 %

Ja, en enkelt gang: 9 %

Nej: 85 %

Ved ikke: 2 %

Hvis du har kørt, selv om du var i tvivl: I hvilken sammenhæng skete det? (flere svarmuligheder):

Dagen efter et arrangement: 25 %

Grillaften/middag: 23 %

Familiefest: 19 %

Fyraftensøl: 16 %

Efter besøg på bar/værsthus/restaurant: 9 %

Havnefest, byfest og/eller kræmmermarked: 9 %

Firmafest: 6 %

Sankt Hans-arrangement: 6 %

Reception: 5 %

Festival: 3 %

Strandtur: 2 %

Andet: 7 %

Husker ikke: 5 %

Kilde: Undersøgelse blandt 1.400 bilister, april 2017, Epinion for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden

Briterne går amok: Sætter jagten ind på tyske konkurrenter

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: