Vi ser rødt i trafikken

Temperamenterne kommer i kog, når danskerne bevæger sig ud i trafikken

Vejvrede er et stigende problem i den danske trafik. Arkivfoto: Jakob Jørgensen
Vejvrede er et stigende problem i den danske trafik. Arkivfoto: Jakob Jørgensen
Følg Biler

Det lykkedes ikke altid danskerne at bevare roen i trafikken, viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige.

I undersøgelsen svarer to ud af tre bilister, at de har oplevet vejvrede fra andre trafikanter, og det er flere end tidligere. Det oplyser Gjensidige i en pressemeddelelse.

I tilsvarende tidligere undersøgelser har det cirka været hver anden adspurgte, der havde oplevet aggressiv adfærd fra medtrafikanterne. Nu er andelen steget til to ud af tre.

- Når man har mere travlt med at råbe eller gestikulere af sine medtrafikanter, end man har med at følge med i trafikken, så udsætter man alle for en unødig risiko for uheld. Vi ved, at uopmærksomhed som årsag til ulykker er overrepræsenteret i statistikkerne, og derfor har man et ansvar for at følge med i trafikken, og ikke bruge sin tid på at hidse sig op over andre, siger Henrik Sagild, som er skadedirektør i Gjensidige, i pressemeddelelsen.

Færre indrømmer
Mens der er mange, der har oplevet aggressiv adfærd fra andre trafikanter, er det færre af os, som vil indrømme, at vi selv har opført os uhensigtsmæssigt.

I undersøgelsen siger fire ud af ti, at de har ageret uhensigtsmæssigt over for andre trafikanter. Henrik Sagild peger på forskelle i personlige grænser som årsag til forskellen.

- Det er vigtigt at huske på, at folks grænser for, hvad de synes er ubehagelig eller aggressiv adfærd i trafikken, er forskellige. Derfor kan der også være stor forskel på det, man selv opfatter som ophidset adfærd, og den måde, andre tolker ens signaler på, og det er muligvis den forskel, man ser i tallene, siger Henrik Sagild.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+