Video deles lystigt: De sjove klip gemmer på dødalvorligt budskab

En kampagnevideo med sjove klip af personer, der har for travlt med deres telefon, er et hit på sociale medier

En kampagne er gået viralt med et budskab gemt bag sjove klip af folk, der dummer sig. Video: Western Cape Government
Følg Biler

Først går to personer ind i hinanden i et lyskryds, så den ene taber sin mobiltelefon. Dernæst går en kvinde direkte ind i et busskur. Så vader en mand uden videre ud i et bassin fyldt med vand.

Hvad har de tilfælles?

De har alle travlt med at kigge på deres mobiltelefon.

Hvad der først kan ligne en sjov video af mennesker, der dummer sig ved at have for travlt med mobilen, gemmer faktisk på et mere alvorligt budskab.

For efter kavalkaden af sjove klip med personer, der vælter eller vader ind i forhindringer, følger teksten: 'Du kan ikke engang gå og sms'e på samme tid.'

Hernæst følger et klip, hvor en kvinde kører galt i bil, fordi hun har for travlt med at kigge på sin mobil, inden der i videoen bliver spurgt: 'Så hvorfor kører du bil og sms'er på samme tid?'

Bag videoen med det hårdtslående budskab, som blandt andet er vist mere end 25 millioner gange på facebook, står Vest-Kapprovinsen i Sydafrika.

Vil anlægge spritny motorvej - der er bare ét lille problem

Også et problem herhjemme
Myndighederne i Sydafrika prøver altså at ramme bilister med budskabet om at gemme telefonen væk, når de sidder bag rattet, men budskabet har lige så stor relevans herhjemme.

Rådet for Sikker Trafik fortæller, at knap hver femte dansker har skrevet eller læst en sms bag rattet i løbet af en måned, mens lidt færre har talt i håndholdt mobil.

Samtidig fortæller de, at kører du 80 kilometer i timen og kigger på din mobiltelefon i fire sekunder, svarer det til at køre 89 meter i blinde - altså næsten længden på en fodboldbane.

I en tredjedel af alle ulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor.

I perioden fra 2010 til 2014 mistede 354 personer livet på de danske veje i ulykker, hvor en eller flere af de involverede var uopmærksomme på ulykkestidspunktet.

Uopmærksomhed skyldes ifølge Sikker Trafik ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden, findes i bilen. Herunder er de hyppigste grunde til, at du er uopmærksom:

Det kan f.eks. være at:

- du taler i telefon eller læser/skriver SMS

- du indstiller GPS eller radio

- du samler ting op fra gulv eller handskerum

- du spiser eller drikker

- du tager dig af urolige børn eller taler med dine medpassagerer

- du er stresset og har tankerne et helt andet sted

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Politihunde snuste sig frem til flugtbilist: Havde narko i bilen  

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde