Vil anlægge spritny motorvej - der er bare ét lille problem

En truet tudse er blevet centrum i en debat om placering af en ny motorvej i Nordjylland

En strandtudse har skabt debat om placeringen af en motorvej i Nordjylland. Foto: Colourbox
En strandtudse har skabt debat om placeringen af en motorvej i Nordjylland. Foto: Colourbox

I Nordjylland har en lille truet tudse skabt problemer for etableringen af en ny motorvej.

Den nye motorvej, som skal være en ny forbindelse over Limfjorden, er planlagt til at gå hen over Limfjordsøen Egholm.

Men det har skabt problemer, for på Egholm bor den beskyttede art strandtudsen. Det fortæller DR Nordjylland.

Strandtudsen har bredt sig over hele Egholm, og hvor den tidligere primært befandt sig i den nordlige og centrale del af øen, er den nu også at finde på resten af Egholm.

- Det opdager man, når man sent om aftenen tager færgen hjem i maj og juni; så kvækker strandtudsehannerne i strandengene øst for Kronborgskoven. Det er altså nyt, at det er sket inden for de seneste otte-ti år, siger Esben Buch, naturvejleder i Aalborg Kommune, til DR Nordjylland.

- At der er registreret strandtudser også på det sydlige og det østlige Egholm er væsentligt for motorvejsmodstanderne. Netop fordi de beskyttede tudser findes lige dér, hvor linjeføringen af en tredje Limfjordsforbindelse skal gå hen over Hasseris Enge og det østlige Egholm, siger han.

Den nye GTI fra Hyundai er udviklet og testet på Nürburgring, så den står stærkest muligt rustet i kampen mod feltets øvrige GTI'er. Biler - 15. jul. 2017 - kl. 12:14 Nu vil Hyundai have dig til at køre stærkt... rigtig stærkt

Støjen er et problem
Det er foreningen Egholms Venner, der sammen med SF i Aalborg Byråd vil have, at den nye motorvej skal gå et andet sted end hen over Egholm.

- Strandtudsehannerne kalder på hunnerne ved at kvække, og de kan ikke høre hinanden, når der er larm fra motorvej. Når vi går der til daglig, oplever vi, at de holder mund, når det blæser, eller der kommer en traktor. En motorvej larmer døgnet rundt, så de vil få svært ved at formere sig, siger Henrik Mørch, formand for foreningen Egholms Venner, til DR Nordjylland.

Men hos Vejdirektoratet ser man ikke en modsætning mellem motorvej og strandtudser.

- Det gælder om at udføre et projekt, som ikke påvirker bestanden, siger Ivar Sande, afdelingsleder i Vejdirektoratets afdeling i Nordjylland, til DR Nordjylland, og peger på, at man ved andre motorvejsprojekter har lavet faunapassager eller flyttet dyr hen til et andet sted - væk fra byggeprojektet.

Men hos SF i Aalborg Byråd er det ikke en løsning at flytte dyrene.

-  Det er ikke bare en enkelt lille tudse, men en stor population. Det skal tillægges en særlig betydning, siger Jens Toft-Nielsen(SF), byrådsmedlem, til DR Nordjylland.

Derfor vil han og resten af SF i Aalborg Byråd efter sommerferien rejse sagen i Aalborg Kommunes by- og landskabsudvalg, hvor de vil foreslå, at hele øen Egholm gøres til et beskyttet Natura 2000-område. I dag er en fjerdedel af øen i vest beskyttet, oplyser DR Nordjylland.

Biler - 13. jul. 2017 - kl. 06:22 Nyt trick har sparet trafikanter for kø-tid: - Det har været en stor hjælp

1 af 2 Egholmslinjens linjeføring vest for Aalborg og på Egholm, som Vejdirektoratet forestillede sig vejens forløb under et borgermøde i 2011. Visualisering: Vejdirektoratet
2 af 2 En strandtudse har skabt debat om placeringen af en motorvej i Nordjylland. Foto: Colourbox
309 kommentarer
Vis kommentarer