Vil have formue for O.J.'s verdenskendte flugtbil

Mennesker verden over husker de bizarre tv-scener fra 1994, hvor forhenværende NFL-stjerne O.J. Simpson i en hvid Ford Bronco blev jagtet af politiet - nu overvejer ejeren at sælge bilen for en formue

Gutterne fra tv-programmet 'Pawn Stars' er stærkt interesserede i Bronco'en, fra O.J.'s biljagt - se nærmere på bilen her. Video: History Channel

Tidspunktet kunne næppe være meget bedre for et salg for indehaveren af den hvide Ford Bronco, som O.J. Simpson gjorde verdensberømt, da politiet forfulgte ham gennem Los Angeles gader i 1994.

For et par uger siden fik den forhenværende sportsstjerne nemlig lov til at blive prøveløsladt efter ni års fængsel. Og derfor er der endnu engang stort fokus på manden, der blev hovedperson i 'Århundredets retssag', efter hans ekskone Nicole Brown Simpson blev fundet dræbt under brutale omstændigheder.

Og på den baggrund forsøger den amerikanske fodboldstjernes forhenværende agent Mike Gilbert nu at komme af med den hvide Ford Bronco, som han har ejet og holdt skjult i de seneste 22 år. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Faktisk har netop denne Ford Bronco aldrig tilhørt O.J. Simpson selv, selvom han havde en bil magen til. I stedet var det hans nære ven fodboldspilleren Al 'AC' Cowlings, der ejede den hvide Ford Bronco, der blev så berømt, da O.J. Simpson forsøgte at slippe væk fra Los Angeles i den skjult på bagsædet. AC sad ved rattet.

Se også: Købte Ferrari for millioner - smadrede den totalt efter en time

Forventer millioner for bilen
Efterfølgende købte Mike Gilbert bilen, før retssagen begyndte. Ifølge Daily Mail gav han dengang omkring 66.000 dollars for den. Siden er han blevet tilbudt helt op til 500.000 dollars for bilen, påstår han. Men det har ikke fået ham til at sælge.

I stedet skal der mellem 700.000 og 1.000.000 dollars på bordet (mellem 4.400.000 og 6.300.000 kroner), før han overdrager nøglerne til en ny ejer i dag, forlyder det ifølge TMZ.

Til sammenligning kan et almindeligt pænt eksemplar af en Bronco fra midt-90'erne købes for mellem 50.000 og 100.000 kroner på ebay.com - en tro kopi af O.J.-bilen står dog til ca. 315.000 kr.

For de ekstra penge får man til gengæld også en af de mest sete og kendte biler i historien ved siden af den Lincoln, som Præsident Kennedy blev skudt i, oplyser Mike Gilbert selv i klippet, som du kan se øverst.

At bilen ønskes solgt er nemlig kommet vært Rick Harrison fra programmet 'Pawn Stars' for øre, og derfor besøger han sælgeren for at se nærmere på Bronco'en. Ifølge AP ender han også med at give et bud på bilen i programmet, som kan ses på History Channel. Du kan se et uddrag af programmet øverst.

1 af 5 AC sad bag rattet og O.J. gemte sig på bagsædet. Foto: History Channel
2 af 5 Her ses den berømte biljagt i Los Angeles i 1994. Foto: History Channel
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 Sådan ser den berømte Bronco ud i dag. Den har kun kørt få kilometer siden biljagten. Foto: History Channel
kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen