Vild hyperbil til knap 20 millioner: Kan du genkende navnet?

Modellen bliver den mest kraftfulde italienske bil nogensinde

Få et smugkig på bilen her. PR-video: Automobili Pininfarina

Italien er blandt andet kendt for at være hjemland for eksotiske bilmærker som Lamborghini, Maserati og Ferrari.

Selv om de tre mærker har bygget mange vilde biler i årenes løb, er det nu en helt anden bilproducent, som har lanceret den mest kraftfulde bil, som Italien nogensinde har bygget.

Det skriver Bil Magasinet.

Og selvom den nye hyperbil ikke stammer fra nogle af de mest kendte bilproducenter i Italien, så vil navnet nok alligevel få de mest inkarnerede bilfans til at nikke genkendende.

Se også: Svenskere vil bygge verdens hurtigste gadebil: Topfart på 500 km/t

Automobili Pininfarina hedder firmaet bag, og den nye model hedder Battista Anniversario. Det gør den, fordi den er opkaldt efter den legendariske bildesigner Battista 'Pinin' Farina', der blev kendt som Pininfarina, og som har designet smukke biler for blandt andre Ferrari.

Battista Anniversario fejrer 90-års jubilæet for, at Battista 'Pinin' Farina etablerede sit berømte designhus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vingerne bagpå skal give hyperbilen mere downforce. Foto: PR
Vingerne bagpå skal give hyperbilen mere downforce. Foto: PR

Elektriske hyperbil
Pininfarina Battista er en elbil med hele fire elektriske motorer, som tilsammen yder hele 1900 hk og 2300 Nm.

Det er nok til, at Anniversario kan accelerere fra 0-100 km/t på under to sekunder. Mest imponerende er det i virkeligheden, at den kan nå fra 0 til 300 km/t på under 12 sekunder.

Batteriet er på 120 kWh, hvorfor rækkevidden er over 500 km.

Der bliver håndbygget fem eksemplarer af den italienske hyperbil, og prisen er 2,6 millioner euro, svarende til 19,4 millioner kroner.

Se også: Heftigt hammerslag på sjælden Ferrari

30 kommentarer
Vis kommentarer