Vild vækst: Europa på vej til at overhale USA i kapløb om bilbatterier

Produktionen af bilbatterier har for alvor taget fart i Europa. Amerikanerne kan ikke længere holde trit

Ifølge en ny prognose må USA snart se sig overhalet af Europa på det hastigt voksende marked for elbil-batterier. Foto: Ida Marie Odgaard
Ifølge en ny prognose må USA snart se sig overhalet af Europa på det hastigt voksende marked for elbil-batterier. Foto: Ida Marie Odgaard

Er man beskæftiget i branchen for elbiler, gælder det om at løbe stærkt, for der er fuld fart på omstillingen væk fra fossile brændstoffer i disse år.

Markedet for elbil-batterier er et af verdens hurtigst voksende, og i mange år har Asien (primært Kina) været dominerende på området – forfulgt af Nordamerika (primært USA) og dernæst Europa. Den rækkefølge er der på vej til at blive lavet om på.

En række EU-initiativer har nemlig sat fart på den europæiske produktion af elbil-batterier, og ifølge en prognose foretaget af Bloomberg vil Europa overgå Nordamerika med længder i 2023. Det skriver den svenske avis Expressen.

I USA er udviklingen i høj grad afhængig af én virksomhed – Tesla.

Se også: Teslas elbiler kan nu lade hurtigere - men ikke i egne ladere

Kina sidder på flæsket
I 2023 forventes Europa at producere batterier med en kapacitet på 198 GWh om året, mens det tilsvarende tal i Nordamerika er beregnet til 130 GWh.

Der er dog lang vej op til Kina, der forventes at runde 800 GWh i 2023.

Tidligere på året advarede Europa-Kommissionen mod de konsekvenser, som et europæisk underskud af elbil-batterier vil have for konkurrenceevnen.

Expressen fremhæver tyske Volkswagen, der forventer at producere 22 millioner elbiler over en 10-årig periode.

Se også: Hvor meget sviner elbiler?

Sverige vil også være med
Udviklingen i Europa er især drevet af Tyskland og Frankrig.

Også i Sverige er der gang i udviklingen af elbil-batterier. Det sker hos energivirksomheden Northvolt, der er på trapperne med en kæmpefabrik i Skellefteå samt et forsknings- og udviklingscenter i Västerås. Danske ATP har investeret 650 millioner kroner i den svenske virksomhed, der skal forsyne de europæiske bilfabrikanter med litiumbatterier.

Europa-Kommissionen estimerer, at markedet for elbil-batterier kan skabe 4-5 millioner nye job frem mod 2025.

Se også: Nu skal svenskerne bygge ny elbil

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere