Kører man to eller flere personer i samme bil, må man på bestemte vejstrækninger i den amerikanske stat Arizona køre i specielle vognbaner, som er forbeholdt busser og biler med minimum to personer i.
Vognbanerne kaldes for HOV-vognbaner, hvor HOV står for 'High Occupancy Vehicle'.
En 62-årig mand kendte tilsyneladende ikke nogen, som ville med ham på tur, for da lokalpolitiet i den forgangne uge standsede den mandlige bilist i en HOV-bane, opdagede politiet, at det ikke var en person, der sad på passagersædet.
I stedet var der tale om et falsk skelet, som manden havde iklædt en kamuflagehat, der var trukket godt nok over kraniet. Manden havde desuden bundet skelettet fast til sædet med et reb.
Det skriver blandt andre BBC.
Politiet gjorde overraskende fund i lastbilchaufførs underbukser
Fik en bøde
Ifølge BBC fik den noget alternativt tænkende bilist en bøde for fidusen.
Hvert år bliver omkring 7000 bilister ifølge nyhedsbureauet AP snuppet i staten Arizona, mens de kører i de såkaldte HOV-vognbaner, selv om de ikke må.
Manden i dette tilfælde er derfor heller ikke den eneste, som har forsøgt sig med kreative løsninger for at snyde sig til at køre i de særlige vognbaner.
I april 2019 blev en mand eksempelvis fanget i at køre i en HOV-vognbane med en mannequin-dukke ved sin side, som var udstyret med en kasket og solbriller.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.