Volvo i klemme: Trumps importkrig skaber rystelser i Sverige

Den svenske bilfabrikant troede, at dens nye produktionsfabrik i USA skulle øge salget i Kina. Det kommer ikke til at ske lige foreløbig

Volvos nye S60-model bliver bygget på producentens fabrik i South Carolina, USA, og Volvo havde indtil for nylig store planer om at øge mandskabet ved samlebåndet. Foto: Volvo
Volvos nye S60-model bliver bygget på producentens fabrik i South Carolina, USA, og Volvo havde indtil for nylig store planer om at øge mandskabet ved samlebåndet. Foto: Volvo

Ak og ve. Havde Volvo bare vidst, at en amerikansk-kinesisk handelskrig var under opsejling, da producenten for år tilbage planlagde at bygge sin første produktionsfabrik i USA, så havde man måske ikke stået i den uheldige situation, man står i nu.

Men det vidste Volvo ikke. Så den svenske bilproducent realiserede sin ambitiøse Charleston-fabrik, der har kostet 7,3 milliarder kroner, og som ved udgangen af 2018 efter planen skulle have beskæftiget 1800 medarbejdere - med mål om at nå op på 4000 medarbejdere i en overskuelig fremtid.

Nu raser handelskrigen imidlertid mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, på den ene side og Kinas præsident, Xi Jinping, på den anden side. Trump har spillet ud med en told på biler og delkomponenter til biler fra Kina på 27,5 procent, og Xi Jinping har svaret igen ved at hæve tolden på import af automobiler fra USA til 40 procent.

Det har selvsagt sat en bremse på bilhandlen mellem de to superøkonomier – og dermed også for ordrerne til den nyopførte Volvo-fabrik, der skulle levere til USA, Europa og Kina.

- Vi troede, at Charleston kunne bygge biler til Kina. Men det kommer ikke til at fungere, siger Håkan Samuelsson, der er administrerende direktør i Volvo, til USA Today.

Se også: Endnu en bilgigant dropper diesel

Må flytte rundt
Intensiveringen af handelskonflikten mellem USA og Kina har nu ifølge svenske Teknikens Värld fået Volvo til at tage skridtet videre. I dag er det den nye fabrik i Charleston, der står for at producere den nye sedanmodel Volvo S60, ligesom også den næste generation af SUV'en Volvo XC90 er planlagt til at blive samlet her.

Bilerne skulle sælges i både USA, Europa og Kina, og forventningen var, at Volvos satsning ville skabe tusindvis af nye arbejdspladser på fabrikken. Men nu kan også de planer ske at brase sammen, advarer Håkan Samuelsson.

Ifølge direktøren vil de Volvo S60, der er tiltænkt det kinesiske marked, nu i stedet blive produceret i Kina.

I adskillige tweets står Donald Trump fast på sin holdning.

- Vær kloge, Kongressen. Landene, der sender os biler, har udnyttet USA i årtier, lød det eksempelvis fra den amerikanske præsident onsdag.

VW e-Golf 'McDrive Edition' kan både holde maden varm, milkshaken kold og afspille autentiske lyde fra McDonalds-restauranterne. Foto: Volkswagen Holland/McDonalds Biler - 28. nov. 2018 - kl. 22:43 Noget for dig? McDonald's går sammen med VW om unik burgerbil

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen