VW præsenterer motoren, der skal få dig til at købe dieselbil igen

VW-koncernen satser stort på diesel og er nu klar med ny generation af motorer, der har et afgørende grønt es i ærmet

De nye, grønnere motorer vil blive introduceret i en række populære Audi-modeller, mens VW Golf følger senere. Foto: Audi
De nye, grønnere motorer vil blive introduceret i en række populære Audi-modeller, mens VW Golf følger senere. Foto: Audi

Mens populariteten falder, politikerne taler om dieselforbud, og stadigt flere bilproducenter vælger helt at udfase teknologien til fordel for hybrid, kæmper den store tyske VW-koncern en brav kamp for at sikre, at bilkøbere også i fremtiden vil give dieselmotoren en plads i deres motorrum.

Koncernen, der har populære danskerbiler som Volkswagen, Skoda og Audi under sine vinger, har derfor præsenteret en ny generation af dieselmotorer, der angiveligt er grønnere end nogensinde.

De nye motorer skal være med til at løfte koncernens dieselbiler væk fra den mørke dieselsky, de har stået under siden Volkswagen-skandalen ramte tilbage i 2015. Her kom det frem, at flere millioner biler havde snydesoftware installeret, der fik motorerne til at forurene mindre under tests, og afsløringerne endte med at kaste koncernen ud i en turbulent og langvarig krise.

Foto: Jakob Jørgensen Biler - 1. maj. 2018 - kl. 06:48 Bilgigant indrømmer: Vi er magtesløse mod tyve

Lever op til fremtidige krav
VW-koncernen satser nu på at gøre dieselbilerne grønnere ved for første gang at give dem et mildt skud hybridteknologi.

I praksis har de tyske ingeniører spændt en lille elektrisk generator på dieselmotorerne, som de samtidig har justeret en hel del på, og det har tilsammen sænket CO2-udslippet med 10 g/km. En Volkswagen Golf med 2-liters dieselmotor udleder i dag 111 g/km, så her vil udslippet eksempelvis blive nedsat med lidt under en tiendedel.

Det er endnu uvist, hvornår de nye dieselmotorer finder vej til motorrummet i nye Audi-modeller. Motoren her er i øvrigt en ældre model. Foto: Audi
Det er endnu uvist, hvornår de nye dieselmotorer finder vej til motorrummet i nye Audi-modeller. Motoren her er i øvrigt en ældre model. Foto: Audi

Derudover er det småt med oplysninger om eksempelvis motorernes udledning af de skadelige NOx-partikler. VW skriver dog i en pressemeddelelse, at de nye motorer overholder 'nuværende og fremtidige krav i forhold til WLTP/RDE'.

Det betyder med andre ord, at motorerne selv i realistiske test overholder de skrappere krav til blandt andet NOx-forurening, som EU gradvist er ved at indfase. Senest i 2023 må dieselmotorer maksimalt udlede 80 mg Nox per kilometer.

De grønne motorer vil i første omgang blive introduceret i en række modeller fra Audi, mens man må væbne sig med tålmodighed, hvis man overvejer at investere i en ny Volkswagen Golf, Skoda Karoq eller en anden model, der er bygget på VW-koncernens MQB-platform. De følger på et senere tidspunkt.

Se også: Svenskerne støder til: Så mange elbiler vil Volvo sælge

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen