VW skærer taget af populær familiebil

Bilen kommer på markedet i foråret næste år

Siden lanceringen er der allerede blevet solgt ca. 360.000 eksemplarer af den almindelige T-Roc, og nu kommer der en åben udgave. Foto: VW
Siden lanceringen er der allerede blevet solgt ca. 360.000 eksemplarer af den almindelige T-Roc, og nu kommer der en åben udgave. Foto: VW

'Et frisk pust' kalder Volkswagen selv deres kommende cabriolet, T-Roc Cabriolet, som kort fortalt er en almindelig T-Roc med taget skåret af.

Med T-Roc Cabriolet præsenterer Volkswagen den første åbne crossover i den kompakte klasse.

Engang havde Volkswagen både en åben udgave af Golf og Beetle i modelprogrammet, men Beetle-modellen vil ikke længere blive bygget, og VW har ingen planer om at bygge en åben udgave af Golf.

I stedet satser bilgiganten på, at en åben crossover er det, folket vil have, hvis de vil køre topløs VW.

Se også: 'Skeløjet' mand prøvekørte VW Up: Vendte aldrig tilbage med bilen

Range Rover har tidligere med Evoque Convertible forsøgt sig med en bil i samme stil som den kommende T-Roc Cabriolet, men Range Rover-modellen blev aldrig rigtig nogen succes, og nu er modellen udgået.

Prismæssigt vil T-Roc Cabriolet dog placere sig i en ganske anden prisklasse i forhold til Range Roveren, hvilket formentlig taler til modellens fordel.

To benzinmotorer
T-Roc Cabriolet kommer med forhjulstræk og ifølge VW kan chaufføren forvente en 'sportslig adræt' bil.

Man kan vælge mellem to effektive benzinturbomotorer med 115 hk og et drejningsmoment på 200 Nm eller 150 hk og 250 Nm drejningsmoment.

Den 1,0-liters trecylindrede motor med 115 hk er som standard koblet sammen med en 6-trins manuel gearkasse, mens den mere kraftfulde firecylindrede motor med 150 hk også fås med en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse som ekstraudstyr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stofkalechen åbner på 9 sek. – også under kørsel ved hastigheder på op til 30 km/t. Foto: VW
Stofkalechen åbner på 9 sek. – også under kørsel ved hastigheder på op til 30 km/t. Foto: VW

Som det var tilfældet fra Boblen og Golf Cabriolet er den åbne T-Roc udstyret med en god gammeldags stofkaleche.

Vil du have fuld udbytte af den åbne oplevelse, kan du tilkøbe et 12-kanals lydsystem med en effekt på 400 W, så både du og folk i nærheden kan få glæde af din playliste.

T-Cabriolet har verdenspremiere på IAA 2019 og introduceres i foråret 2020.

Se også: Farvel til Fords mindste model

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere