VW vinder sikkerhedspris: 'En teknologisk milepæl'

Volkswagen vinder Euro NCAP-prisen for et system, der kan kommunikere med andre biler

Den nye Golf 8 har vundet en pris for et sikkerhedssystem. Foto: Volkswagen
Den nye Golf 8 har vundet en pris for et sikkerhedssystem. Foto: Volkswagen

Den nye ottende generation af Volkswagen Golf har vundet en pris. Bilsikkerhedsorganisationen Euro NCAP har nemlig tildelt VW's 'Car2X'-sikkerhedssystem en såkaldt Advanced Award, der uddeles til banebrydende og nyskabende sikkerhedsfunktioner.

Det oplyser Volkswagen i en pressemeddelelese.

Den tyske bilistorganisation ADAC har desuden testet den nye teknologi og konkluderet, at Car2X er en 'teknologisk milepæl'.

Biler - 11. mar. 2020 - kl. 17:56 Kan redde liv: Ny teknologi til biler skal forhindre ulykker

Den nye Golf kan hjælpe føreren af bilen med at forhindre ulykker takket være den innovative Car2X-teknologi, der trådløst kan oprette forbindelse til andre køretøjer og dele af den trafikale infrastruktur, så Golfen så at sige kommunikerer med omgivelserne og andre biler for at kunne advare om eventuelle uheld, objekter på kørebanen og lignende.

- Dette er et spændende område inden for sikkerhed, siger Michiel van Ratingen, generalsekretær hos Euro NCAP.

- Volkswagen skal lykønskes med at gøre denne teknologi standard i en bil, der sælges i så stort et antal som Golf, siger han.

Standardudstyr
Konkret kan Car2X-teknologien gøre, at biler kan 'snakke' med hinanden og advare deres førere om potentielle farer på vejen forude.

Den nye Golf 8 er den første bil på det europæiske marked, der er standardudstyret med Car2X-teknologi, som er baseret på den trådløse wi-fi-p-standard.

rInden for en radius på op til 800 meter udveksler Car2X-tilsluttede køretøjer data om position og andre informationer direkte med hinanden.

Dette giver dem mulighed for på millisekunder at advare hinanden om eventuelle farer eller komme i kontakt med andre dele af den trafikale infrastruktur.

Den tyske bilistorganisation ADAC testede Volkswagens Car2X-teknologi ved at sende den nye Golf ud i otte typiske farlige situationer, hvor en chauffør, uden at blive advaret, enten ikke ville kunne reagere eller kun ville kunne reagere meget senere.

 I alle otte situationer advarede køretøjet føreren pålideligt og i tide, ofte endda 10 eller 11 sekunder før den forestående ulykke. ADAC vurderede Volkswagens nye teknologi og erklærede det en 'teknologisk milepæl', der kan sammenlignes med systemer som ABS eller airbags.

Se også: Elsket af hippier og håndværkere: 'Rugbrødet' fylder 70 år

47 kommentarer
Vis kommentarer