Afsløring: Udskældt psykolog skrev andre på fup og fidus-rapporter

Flere gange har Michael Adam Guul skrevet andre psykologer på sine kritisable rapporter. Nu fortæller flere, at de aldrig har været med til undersøgelserne

Afsløring: Udskældt psykolog skrev andre på fup og fidus-rapporter

Hør nogle af de mest graverende fejl i psykologens rapporter samt hans forskellige forklaringer.

- Jeg får sådan et helt sug i maven. Jeg sidder og bliver helt dårlig.

Sådan lyder reaktionen, da Ekstra Bladet kontakter autoriseret psykolog Anne Nikolajsen.

Hendes navn står nemlig på fem ud af 27 forældreevneundersøgelser, som Michael Adam Guul har udarbejdet. Men hun har aldrig været med til undersøgelserne, fortæller hun.

- Jeg har aldrig hørt om eller set de familier, det drejer sig om. Og jeg har overhovedet ikke givet ham lov til at bruge mit navn, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Podcastserie: 'I de forkerte hænder'

Afsløringerne om Michael Adam Guuls arbejde kommer frem i Ekstra Bladets nye podcastserie.

Lyt til alle afsnit her

Psykolog Michael Adam Guul er under heftig kritik, efter Ekstra Bladet har skaffet 27 af hans forældreevneundersøgelser og fundet et hav af fejl og mangler.

- Det er dybt alvorligt. Der kan være truffet beslutninger for børns liv på et ikke-fagligt grundlag, lyder det blandt andet fra autoriseret, specialiseret psykolog Lise Merrild.

Hans rapporter er nemlig blevet brugt til at beslutte, om børn har skulle tvangsfjernes eller ej.

Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter

'Helt til grin'
Autoriseret psykolog Anne Nikolajsen er ikke den eneste, der bliver overrasket over et opkald fra Ekstra Bladet.

- Uha, nej, nej, nej, nej, nej. Det er da helt til grin. Jeg kan ikke finde ord. Jeg er da rystet, lyder det fra psykolog Claus Tindbæk, da han bliver oplyst om de undersøgelser, Michael Adam Guul har skrevet ham på.

- Altså der er meget, der er vigtigt i livet, men forældreevneundersøgelser er da noget af det vigtigste. Og så gå ind og bruge. Altså jeg kan slet ikke forstå, hvordan man som person kan gøre det, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Michael Adam Guul udarbejdede særligt i 2018 forældrekompetenceundersøgelser for en lang række kommuner. Rapporterne er blandt andet blevet brugt til at tvangsfjerne børn.
Michael Adam Guul udarbejdede særligt i 2018 forældrekompetenceundersøgelser for en lang række kommuner. Rapporterne er blandt andet blevet brugt til at tvangsfjerne børn.

Kan ikke verificere forældreevner
Både Claus Tindbæk og Anne Nikolajsen har fået tilsendt de rapporter, de er blevet skrevet på. Begge kritiserer de indholdet for ikke at leve op til den standard, de normalt ville kræve af en undersøgelse.

- De (Michael Adam Guuls undersøgelser, red.) kan slet ikke verificere, at forældreevnen er ringe, eller at børnene er ringe, siger for eksempel autoriseret psykolog Anne Nikolajsen.

-Tænk, hvis børn er blevet anbragt på et bosted, hvor det ikke har været relevant. Eller hvis børn ikke er blevet fjernet fra hjem med vold eller misbrug. Og tænk sig, hvis de her børn opsøger mig senere i livet, og jeg kun kan sige, at 'det har jeg ikke haft noget at gøre med'. Det er jo forfærdeligt. 

'Du burde brændes og skoddes ihjel': Udskældt psykolog forsvarer trusler

Fup og fidus
Michael Adam Guul er blandt andet blevet kritiseret for at kalde sig læge uden at være det og for at benytte ikke-valide metoder i sine indgribende undersøgelser.

Psykolog løj om lægeuddannelse: - Det er fusk

At han tilsyneladende også har skrevet psykologer på, som ikke har været med, tilføjer således endnu et problem til en længere liste af kritikpunkter.

-  Det er fuldstændig fup og fiduser. Det er svindel. At skrive nogen på, som ikke har været med, siger blandt andre Knud Hjulmand, der normalt vurderer forældrekompetenceundersøgelser ved Ankestyrelsen

Ifølge Michael Adam Guul lyver både Claus Tindbæk og Anne Nikolajsen, når de siger, at de ikke har været med til de undersøgelser, han har skrevet dem på. Men han har ikke kunnet dokumentere et samarbejde på de rapporter, det drejer sig om, over for Ekstra Bladet.

Se rapporternes 'graverende fejl og mangler'

Sådan har vi gjort

Ekstra Bladet har fremskaffet 27 FKU-rapporter udarbejdet af psykolog Michael Adam Guul i 2018 for forskellige kommuner i landet.

Rapporterne er gennemgået med udgangspunkt i de dengang gældende retningslinjer for forældrekompetence-undersøgelser samt Psykolognævnets afgørelser og i samarbejde med en række eksperter. Herunder:

Lise Merrild, autoriseret og specialiseret cand.pæd.psych. Lise Merrild er godkendt supervisor på specialist-niveau og har mange års erfaring med udredning i komplicerede børne- og familiesager.

Rikke Schwartz, autoriseret psykolog og sidder i Psykolognævnet, der blandt andet udtaler kritik af forældrekompetence-undersøgelser, der ikke lever op til standarden. Hun har desuden udarbejdet Socialstyrelsens nye retningslinjer for FKU’er og fungeret som sagkyndig dommer i landsretten i forbindelse med anbringelsessager.

Knud Hjulmand, autoriseret psykolog og konsulent i Ankestyrelsen i forbindelse med anbringelsessager, hvor han blandt andet vurderer kvaliteten og gyldigheden af FKU’er. Han har de sidste syv år stået for Dansk Psykolog Forenings kurser i forældrekompetence-undersøgelser og udarbejdet Socialstyrelsens nye retningslinjer på området. Han har desuden fungeret som både formand og bestyrelsesmedlem for foreningens Selskab for Børnesagkyndige.

Nina Tejs Jørring, overlæge i børne- og ungdomspsykiatri og forsker ved forskningsenheden ved Børne og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

I alt kan man fremhæve 16 kritikpunkter, der går igen på kryds og tværs af de 27 rapporter, Ekstra Bladet er i besiddelse af.

1. Kalder sig læge uden at være det

I 24 ud af 27 rapporter underskriver Michael Adam Guul sig som værende 'cand.psych et mediciane' eller 'cand.psyc. et med'. 

Titlerne er ikke officielle, men kritiseres for at kunne forveksles med læge-titlen 'cand. med' og dermed vildlede kommuner og forældre til at tro, at Michael Adam Guul er uddannet i medicin, hvilket aktindsigt ved landets universiteter viser, at han ikke er.

- At tillægge sig selv titler, som ikke eksisterer, er som at pynte sig med stjålne, ikke engang lånte, fjer. Totalt uansvarligt og latterligt, lyder vurderingen fra overlæge Nina Tejs Jørring. 

Der findes desuden en lydoptagelse, hvor Michael Adam Guul præsenterer sig som læge over for en familie, han skal undersøge, og der findes eksempler på, at han titulerer sig som 'cand.med.' i både en mail og undervisningsmateriale. 

- Det er jo bare fusk. Almindelig fusk. Det giver fejlagtigt indtryk af, at han har en universitetsuddannelse i medicin, hvad han ikke har, siger Knud Hjulmand.

Michael Adam Guuls forklaring over for Ekstra Bladet lyder, at det ikke er ham, men hans sekretærer, der har skrevet 'et mediciane' og 'et med' på hans mange rapporter.

Til lydoptagelsen, hvor Michael Adam Guul præsenterer sig som 'uddannet i medicin' og 'uddannet læge' over for et forældrepar, lyder svaret:

- Nå ja. Det kan jeg ikke udelukke. Hvis det er, fordi de ikke fattede det. Hvis det er sådan nogle retarderede nogen.

- Hvem var retarderede?

- Hvis det er lavt begavede forældre.

Michael Adam Guul forklarer desuden, at han mener, der er tale om misforståelser, idet han har undervist i psykiatri, og mange derfor kommer til at blande tingene sammen.

2. Mangler opgavebeskrivelse fra kommunen

23 ud af 27 rapporter mangler det, der kaldes et opdrag.

Et opdrag er kommunens opgavebeskrivelse og bestilling i forhold til forældrekompetence-undersøgelsen og beskriver, hvad kommunen præcist ønsker undersøgt og hvorfor. Herunder også om sagen drejer sig om en mulig tvangsanbringelse eller andre foranstaltninger.

Det er et krav i de daværende retningslinjer, at opgavebeskrivelsen indgår. Desuden kritiserer eksperterne, at det mangler, fordi man som læser dermed ikke kender baggrunden for undersøgelsen, hvilket også gør det sværere at vurdere undersøgelsens indhold og kvalitet. 

- Det vil give kritik i Psykolognævnet, hvis ikke det er beskrevet, hvad det er for en opgave, man skal løse. I den erklæring, man skriver, skal det fremgå, hvad opdraget er, og hvad kommunen beder om at få belyst med undersøgelsen, understreger psykolog Rikke Schwartz.

Michael Adam Guul påstår over for Ekstra Bladet, at det i flere tilfælde er kommunerne, der ikke har sendt ham et opdrag.

- De (kommunerne, red.) skal lige netop ikke lave et opdrag, fordi laver de et opdrag, så er det dybt uvidenskabeligt. Hvordan skulle en socialrådgiver overhovedet kunne vurdere, hvad der skal vurderes? siger han også.

3. Mangler datoer

I 25 ud af de 27 rapporter kan man ikke finde datoer for, hvornår samtaler, test og observationer har fundet sted i forbindelse med undersøgelsen.

- En af måderne at få gyldighed på er, at man som læser og bruger kan se, hvad rapporten bygger på. Hvad er sket hvornår. Det er den gennemsigtighed, der skal til. Ellers kan man ikke vide, hvad det er for et informationsgrundlag, der ligger bag. Det er bare en regel, som skal være tilgodeset, forklarer Rikke Schwartz.

- Det er selvfølgelig indlysende, at man skriver dato på. Det er simpelthen grundlæggende, lyder det også fra Lise Merrild.

Fra Michael Adam Guul lyder svaret til dette:

- Det ved jeg sgu ikke. Det må jeg sige. Det er sådan noget sekretærarbejde. Fordi det er jo ret ligegyldigt reelt set.

Han skriver også i en mail:

'Det fremgår ingen steder specifikt i retningslinjerne (som i øvrigt jo blot er anbefalinger), at disse skal forekomme. Det er ren og skær et spørgsmål om en praksis.'

4. Mangler test-begrundelser

I 23 ud af 27 rapporter begrunder Michael Adam Guul ikke, hvorfor han bruger de testmetoder, der indgår. Beskrivelse af metodevalg er et af kravene i retningslinjerne.

- Først er man nødt til at vide, hvad er det, der ønskes undersøgt. Derefter hvilke redskaber og metoder, der er taget i brug, og hvorfor. For at kunne se: Er de her redskaber og metoder relevante i forhold til det, der ønskes undersøgt. Men jeg ser for eksempel ikke en eneste begrundelse for, hvorfor de her forældre alle sammen skal intelligens-testes, forklarer Lise Merrild. 

Dette kritikpunkt har Michael Adam Guul ikke svaret på, men påpeger dog flere gange, at retningslinjerne 'jo blot er anbefalinger'.

5. Brug af ikke-valid metode

I 26 ud af 27 rapporter bruger Michael Adam Guul en testmetode, han kalder ‘ICD-10-screening’ eller ‘ICD-10-interview’.

- Der er ikke noget, der hedder ICD-10-screening. Det tyder på, at personen bruger nogle ord, han selv synes lyder flotte, og håber, han kan dupere andre med. Men det er åbenbart ord, som han ikke selv ved, hvordan skal han skal forstå eller bruge, siger overlæge Nina Tejs Hjørring.

De autoriserede psykologer Knud Hjulmand, Rikke Schwartz og Lise Merrild fortæller alle, at det ikke er en anerkendt, valid metode, som bruges i forældreevne-undersøgelser. De mener, at den er inspireret af ICD-10-håndbogen, som er et opslagsværk med symptomer på forskellige psykiatriske diagnoser.

- Jeg har aldrig hørt om, at man vælger at køre ICD-10 igennem fra en ende af, som han gør i nogle af de her forældrekompetence-undersøgelser, hvor han lister dem op på rad og række, siger for eksempel Lise Merrild.

- Her giver det slet ingen mening. Dels bliver det brugt på den måde, men her er det heller ikke en diagnostisk afklaring, men en forældrekompetence-undersøgelse. Det er betydning for forældreevner, vi er interesserede i, og ikke diagnoser som sådan. Det virker meget skeptisk på mig, siger også Knud Hjulmand.

Ifølge psykologen er kritikken et 'fantastisk eksempel på', at dem, Ekstra Bladet kalder eksperter, 'ikke er opdateret det mindste'. Han påstår, at ICD-10-interviews i forældrekompetence-undersøgelser er en metode, han har fået tilføjet til retningslinjerne.

Dette afviser både Socialministeriet og Socialstyrelsen dog over for Ekstra Bladet.

Michael Adam Guul har en overgang undervist i forældrekompetence-undersøgelser gennem en ekstern leverandør til Socialstyrelsen, hvor ét punkt i hans oplæg handlede om 'PSE', også kaldet 'Present State Examination'. Dette mener Michael Adam Guul dokumenterer, at hans ICD-10-screening er en valid - og af Socialstyrelsen anerkendt - metode.

Han har desuden sendt en række screenshots, der forklarer, at et PSE-interview kan bruges til et klinisk interview.

6. Manglende brug af sagsakter

5 ud af 27 rapporter mangler sagsakter.

Sagsakter er relevante dokumenter i en familiens sag op til en forældreundersøgelse. Det kan for eksempel være journalnotater fra psykiatrien eller sygehusvæsenet samt eventuelle underretninger. At sagsakter indgår, er et krav i retningslinjerne.

Mens 5 rapporter slet ikke indeholder sagsakter, er der 20 ud af 27 rapporter, der indeholder mange sagsakter. Men også her bliver Michael Adam Guuls måde at bruge dokumenterne på kritiseret.

- Det hele står i én smøre. For eksempel er der en undersøgelse, hvor der bliver brugt over 20 sider på at opremse sagsakter. Så sagde mor, og så sagde far, og så gjorde barnet, og så sagde barnet og så videre. Det er uinteressant. Hvis man skal opremse sagsakter, så skal de organiseres, og de skal organiseres i forhold til opgaven, forklarer autoriseret, specialiseret psykolog Lise Merrild.

- Der skal jo kun tages det med, der er relevant i forhold undersøgelsen. Hvis du går til lægen med en blindtarmsbetændelse, så sender han heller ikke med til din udredning, at du tidligere har været inde med ondt i ørerne.

- Undersøgelsesmæssigt bliver du væltet omkuld af informationsmængderne. Uden at der bliver samlet op på dem, og uden at de bliver brugt til noget som helst. Og det er selvfølgelig dybt uprofessionelt, siger hun.

Dette kritikpunkt har Michael Adam Guul ikke svaret på.

7. Giver forældre scores, der ikke findes

I 24 ud af 27 rapporter kommer Michael Adam Guul frem til en såkaldt mentaliserings-score med decimaler. En psykologisk testscore, der viser, hvor gode eller dårlige forældre er til at forstå egne og andres adfærd. Men scoren findes ikke med decimaler, fortæller flere eksperter.

Michael Adam Guul forklarer, at hans måde at gøre det på er mere præcis.

- Det er rigtigt, at det findes ikke med decimaler. Det findes sådan, at du kan lave ... Hvis der for eksempel er en score på 3, og du kan lave en score på 4, så kan du jo ud fra svarprocenten sige, hvor ligger det henne af med 0,1-0,2. Hvad ligger tættest på gennemsnittet mellem 3 og 4 for eksempel.  Det er det, der sker. Og det tager helvedes lang tid, og det er der ikke nogen, der rigtigt laver, siger han.

Han uddyber også på mail, at han selv 'har holdt adskillige kurser' om, at refleksive funktionsscorer ikke giver mening med mindre, man laver specifikke scoringer som ham selv.  Og skriver, at han i samme forbindelse selv har 'opfordret til at udregne gennemsnit'.

De forklaringer køber specialiseret og autoriseret psykolog Lise Merrild ikke. Hun kalder det sludder og uddyber:

- Hvis man ikke bruger testredskaberne rigtig og følger instruktionerne i forhold til den standardiserede måde at gøre tingene på, så er testen ubrugelig, sådan som jeg ser det.

8. Medunderskrivere tager afstand

I 14 tilfælde er der skrevet andre psykologer og psykologistuderende på de rapporter, Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Samstemmende fortæller de til Ekstra Bladet, at de kun har udført en mindre opgave, og at de aldrig har set de færdige rapporter eller kender til resten af undersøgelsernes forløb. De siger derfor også, at de ikke kan stå på mål for de endelige rapporters gyldighed eller grundighed.

I ét tilfælde er fire psykologer blevet skrevet på med initialer. To af disse har Michael Adam Guul fortalt, hvem er. De har samme forklaring som ovenstående. De andres identitet er stadig ukendt. Michael Adam Guul har ikke ønsket at fortælle, hvem de er.

Desuden er der i minimum seks tilfælde skrevet psykologer på, som fortæller, at de aldrig har været med til undersøgelserne eller kender til rapporterne.

Anne Nikolajsen, der er autoriseret psykolog, står på fire rapporter, som hun siger, hun aldrig har været med til at lave eller givet tilsagn om at blive skrevet på.

Claus Tindbæk, der også er psykolog, står på to rapporter, som han fortæller, han aldrig har været med til.

Michael Adam Guuls forklaring lyder, at de to psykologer lyver, fordi de selv har snydt med henholdsvis autorisation og førtidspension. Han har dog ikke kunnet dokumentere, at de har haft et samarbejde.

9. Hvem har lavet hvad?

I 14 af rapporterne har Michael Adam Guul skrevet andre psykologer på. I 13 ud af de 14 kan man dog ikke se, hvem der har lavet hvad i undersøgelsen. Et forhold, der normalt giver kritik i Psykolognævnet.

'Psykolognævnets praksis er, at såfremt flere personer har været med til udfærdigelsen af en undersøgelse, skal det tydeligt fremgå af erklæringen, hvem der har udført den, og hvem der har været til stede samt hvorfor,' står der i en nylig afgørelse.

Ekstra Bladet har kontaktet de psykologer og psykologi-studerende, der står på rapporterne. De fortæller, at de kun har udført enkelte mindre opgaver som eksempelvis renskrivning af notater eller observationer, og at de aldrig har set de færdige rapporter. Men det fremgår ikke af flere af rapporterne.

Dette kritikpunkt har Michael Adam Guul ikke svaret på, men afviser dog i en anden forbindelse, at det højner en rapports troværdighed,  hvis der står flere - også autoriserede - psykologer på.

Kan kan du godt forstå, hvis kommunerne eller forældrene tænker, at det vejer tungere, hvis der står flere på?

- Nej, det kan jeg ikke.

- Det er ikke noget kvalitetsstempel i sig selv, at der er flere psykologer, for det siger ikke noget om, at man har samarbejdet om det samlede. Det siger noget om, at man har arbejdet og udført nogle enkelte dele alle sammem.

10. Kommer med konkrete anbefalinger

'Forældrekompetence-undersøgelser skal ikke indeholde anbefalinger om konkrete foranstaltninger.' Sådan står der direkte i den vejledning for forældrekompetence-undersøgelser, der gjaldt, da Michael Adam Guul lavede rapporterne.

Flere gange har konkrete anbefalinger også givet anledning til kritik i Psykolognævnet.

'Efter Psykolognævnets praksis bør en erklæring som udgangspunkt ikke munde ud i anbefalinger om iværksættelse af konkrete foranstaltninger,' skriver det i en nylig vurdering.

Eftersom Michael Adam Guul ofte ikke overholder kravet om at have kommunens opgavebeskrivelse med i sine rapporter, kan man ikke se, om kommunerne reelt har bedt ham om specifikke anbefalinger. Der er dog en række eksempler på, at han kommer med konkrete forslag til foranstaltinger.

‘På baggrund heraf anbefales det ikke, at *** aktuelt fungerer som primær omsorgsgiver. Det anbefales, at der opstartes en familiebehandling, der skønnes at ville vare år.’

‘Det anbefales, at *** udredes psykiatrisk i BUC regi for fx mulig oppositionel adfærdsforstyrrelse, Aspergers-syndrom o.a. (...) kan give anledning til at sætte behandling ind i forhold til mindskelse af risiko for på sigt også for mulig udvikling af dyssocial personlighedsstruktur.’

Michael Adam Guul har ikke svaret på dette kritikpunkt, men påstår dog, at kommuner i flere tilfælde slet ikke har givet ham nogen opgavebeskrivelse.

11. Uforståeligt sprog

Psykolog Lise Merrild, der har læst flere af Michael Adam Guuls rapporter, slår særlig hårdt ned på hans sprog.

- Mit generelle indtryk er, at de er skrevet i et ret utilgængeligt sprog. Det er meget uforståeligt, og der bliver benyttet et sprog i testene, som er som at læse op af en manual, siger hun og fortsætter:

- Jeg har faktisk tilladt mig at finde manualerne frem for de test, han har benyttet sig af. Og der må jeg så sige, at 95 procent af det, der står i de udredninger, han har lavet, er direkte afskrift fra manualen. Det er problematisk, når vi taler om undersøgelser, der meget gerne skulle være forståelige og læsbare. Også for de mennesker, det omhandler. Og hvis jeg som fagperson og med 30 års erfaring, en specialistuddannelse og en autorisation tænker, 'hvad i alverden står her?', så må det være svært for en far, der i testen bliver vurderet som dårligt begavet og ordblind.

I Socialstyrelsens retningslinjer står der, at rapporterne skal skrives i et sprog, så de forældre, der er blevet undersøgt, kan læse og forstå hele erklæringen.

Nedenstående eksempler er fra en af Michael Adam Guuls rapporter. Den omhandler en far, der er vurderet som dårligt begavet og ordblind:

‘Far har en refleksiv funktionsscore på 2,1. Dette er en score betydeligt under gennemsnittet og er et udtryk for, at Far ikke reflekterer eksplicit over mentale tilstande, men kan benævne mentale tilstande. Besvarelsen er præget af at være udtalt forskudt over i kognitivdimensionen frem for affektivdimensionen.’

‘Her bliver testpersonen målt på non-verbal læring, herunder visuel perception og koordination, samt spatial processering og visuo-motorisk integrering. I delprøven blokmønstre måles visuo-spatial (visuel og rumlig) processering og problemløsning. I delprøven matricer måles non-verbal, abstrakt problemløsning. Og i delprøven visuelle puslespil måles den visuo-spatiale (visuelle og rumlige) ræsonnering.’

‘På baggrund heraf har Barn kraftige udviklingsbehov, der kræver, at hverdagen ikke er hektisk og giver anledning til udtalt affektregulering, der kræver bagvedliggende mentalisering. Barn har ligeledes brug for tilknytningsadfærd til person med normal fysiologisk arousal og brug for kognitiv stimulation i relationen.’

Psykologen afviser dog, at der er tale om svært forståelige rapporter.

-  Hvis psykologerne siger, at det er et højt lixtal, jeg beskriver en forældrekompetence med - den er skrevet til socialrådgivere - så siger det vist noget om psykologernes kompetencer, lyder hans svar.

- Noget af det allermest essentielle er, at forældrene skal kunne læse og forstå den rapport, du laver?

- Lige præcis. Og derfor skriver jeg den så pædagogisk, så enhver idiot med en IQ på over 85 vil kunne forstå det.

Senere har Michael Adam Guul uddybet på en mail, at 'manglende brug af faglige begreber giver anledning til tolkning og misforståelser.' Han skriver også, at han finder det foruroligende, at eksperter finder hans forklaringer på et højt niveau, eftersom de er 'omformuleret pædagogisk'.

12. Kopi mellem rapporterne

Michael Adam Guuls tidligere sekretær Sophie Madsen fortæller, at hun blev bedt om at copy-paste mellem rapporterne. Dette er også dokumenteret via lyd, hvor psykolog Michael Adam Guul siger til hende:

‘Du må da kunne tænke dig til, at når du sammensætter noget, så tjekker du op på, hvilke navne der indgår i det, du hugger fra.’

Ekstra Bladet er i besiddelse af to rapporter med store sammenfald. Her er der tale om to forskellige forældre fra forskellige familier, forskellige sager og forskellige kommuner. Det eneste, de to forældre har til fælles, er, at de er blevet undersøgt af Michael Adam Guul i 2018.

Sammenfaldene er foreholdt flere eksperter, der finder det kritisabelt og usandsynligt, at to forældre ligner hinanden i så høj grad, som der er tale om her.

- Det er jo tydeligt, at der er copy-pastet fra en anden undersøgelse, og så er navnet blevet rettet, for de er fuldstændig enslydende. Og hvis det er generelt i forhold til en undersøgelse, så er der jo ikke to personer, der er ens, lyder svaret fra Lise Merrild.

Nedenfor ses eksempler på de cirka fire siders sammenfald, der er mellem rapporternes beskrivelser af de to forældre. Forældrenes navne er ændret til han/hun.

Han/hun foretrækker at holde sig til en på forhånd fastlagt plan og sætter pris på orden og rutiner. Når han/hun påtager sig en opgave, vil han/hun arbejde systematisk og samvittighedsfuldt på den, indtil den er løst. Han/hun er god til at indordne sig under et regelsæt og at følge procedurer helt nøjagtigt, men knap så god til at holde mange bolden i luften og agere fleksibelt i forhold til skiftende omstændigheder. Han/hun bryder sig ikke om det uforudsigelige og kan have svært ved og være meget langsom til at fravige planen eller den faste procedure, selv når det er nødvendigt. Han/hun mistrives med uorden, afbrydelser og kaos omkring sig.

Oplever normale reaktioner såsom bekymring, uro, angst eller nervøsitet i situationer eller ved oplevelser, der er nye, ukendte eller af personlig betydning, og som derfor kan betragtes som utrygge. Han/hun bekymrer sig normalt ikke unødigt om tingene.

Han/hun føler sig selvsikker og virker afbalanceret. Han/hun er god til at håndtere stress, pres og kriser på passende måde. Han/hun føler sig sjældent stresset. Han/hun kan bevare roen, selv under pres og i uvante situationer. Han/hun kan sandsynligvis overse, at andre lider af stress, ligesom han/hun kan have vanskeligt ved at forstå, at andre kan blive stressede. Han/hun kan have en tendens til at undervurdere risici og vanskeligheder i bestemte situationer, eftersom han/hun ikke opfanger dem eller først opfanger dem, når det er for sent.

Han/hun har normalt et godt tempo og energiniveau. Han/hun kan godt slappe af og nyde livet, men også sætte farten op, når det er nødvendigt. Han/hun vil ikke have risiko for at få stress eller blive udbrændt, da Han/hun foretrækker og er god til at holde balancen i livet med en kombination af afslapning og aktivitet.

Michael Adam Guul erkender, at han har kopieret mellem rapporterne, men fortæller, at det er normal procedure. Først lyder forklaringen dog, at han kun har kopieret test-beskrivelser.

- Ja, man copy-paster. Det gør man altid. Altså ikke om de enkelte selvfølgelig, siger han.

Da Ekstra Bladet forelægger ham de store sammenfald i beskrivelser og vurderinger, ændrer han forklaring.

- Det vil du kunne finde i mange flere undersøgelser.

- Men hvad er sandsynligheden for, at du har to mennesker, der er så ens og slår ens ud på hele testen?

- Den er kæmpestor. Jeg kan sige, at statistisk set er det hver fjerde, som har den samme profil.

Den forklaring afviser andre eksperter dog.

'Copy-paste er ikke foreneligt med omhyggeligt psykologarbejde. Helt generelt er mennesker forskellige og i deres profil i en psykologisk udredning kommer disse forskelligheder også til udtryk,' skriver autoriserede psykologer Knud Hjulmand og Rikke Schwartz sammen til Ekstra Bladet.

Michael Adam Guul uddyber på mail, at det er 'helt logisk' at copy-paste.

'Det gør man selvfølgelig hele tiden, da beskrivelserne af fx, hvad en test indeholder, jo ikke giver mening at omformulere, ligesom det er tilfældet med de data, der kommer direkte fra en computer på baggrund af en testbesvarelse,' skriver han.

13. Mange FKU'er på kort tid

Ekstra Bladet er i besiddelse af 27 FKU-rapporter udarbejdet af Michael Adam Guul i 2018. Det år har han udarbejdet endnu flere - en aktindsigt fra eksempelvis Tårnby Kommune viser, at han alene for dem lavede 16 FKU’er i 2018.

Antallet får eksperterne til at spærre øjnene op. De kalder det absurd og mener ikke, at det burde kunne lade sig gøre.

- Det kan man ikke overholde med etikken i behold. Det kan man simpelthen ikke. Jeg har aldrig hørt om nogen ordentlige psykologer, der laver så mange undersøgelser på så kort tid. Selv dem, der stort set ikke laver andet, siger Knud Hjulmand.

Samme vurdering har psykolog Rikke Schwartz.

- Jeg superviserer autoriserede psykologer, som laver de her undersøgelser, og der siger vi, at man kan lave fire om året. Og det er det, der er niveauet, siger hun.

Dette synspunkt deler Michael Adam Guul dog på ingen måde.

- Nej, overhovedet ikke altså. Og når man har ansat folk til at hjælpe og sådan noget, siger han til kritikken og skriver også senere på en mail:

'Afhængigt af begavelsesniveau samt antal timers forbrug om ugen - hvilket for mig var 90-110 timer - kan antal variere meget per år'.

14. Diagnosticerer forældre og børn

Autoriserede specialpsykologer må rent juridisk varetage udredning og diagnostik af klienter og patienter på lige fod med læger. Men Michael Adam Guul er ikke autoriseret. Og dermed heller ikke uddannet specialpsykolog.

Alligevel diagnosticerer psykolog Michael Adam Guul i flere tilfælde forældre og børn i sine undersøgelser. 

‘Der vurderes at være enkelte dyssociale træk i form af vurderet kognitiv empati frem for indføling, problemer med affektregulering (...) Der vurderes ikke at være klinisk grundlag for personlighedsforstyrrelse, men der forekommer som nævnt enkelte dyssociale symptomer’.

‘Der findes symptomatologi svarende til belastningsreaktion. Herudover udtrykkes delsymptomer fra både depression, PTSD og emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.’

‘*** har jf. SRS-vurderingen og ICD-10 interview tegn på ASF og i forhold til ICD-10 opfylder *** kriterierne for ADHD.​’

- Når jeg læser det, får jeg indtryk af et menneske, der bruger diagnoser på sin egen helt private indforståede måde. Det er måske forståeligt, at andre, der heller ikke er uddannet til at bruge diagnoser, kan lade sig dupere af alle hans ord. Men det er jo derfor, almindelige psykologer og andre ikke-læger ikke skal bruge diagnoser, lyder vurderingen fra overlæge Nina Tejs Jørring.

Til denne kritik lyder Michael Adam Guuls svar i en mail:

‘Hun har ikke fulgt med i, at psykologer fra 2016 kan diagnosticere på linje med psykiatere (specialpsykologer) og andre, der har erfaring i psykiatri. Hun eller du kan google dette og finde artikel herom af jurist fra Psykologforeningen og specialpsykolog derfra. 'Diagnosticere - må godt må ikke', mener jeg, den hedder.’

Psykologen henviser formentlig til denne artikel, men her gentages det blot, at specialuddannede psykologer gerne må diagnosticere. En uddannelse, Michael Adam Guul ikke har.

Han svarer dog også i en mail, at psykologer med erfaring i psykiatri gerne må give diagnoser, og at han selv har denne erfaring, eftersom han har været 'associeret professor/lektor i blandt andet psykiatri igennem en 10-årig periode' på Via University College.

15. Sekretær: - Skrev aldrig under på tavshedspligt

Ekstra Bladet er i besiddelse af en række lydoptagelser, der dokumenterer, hvordan Michael Adam Guul fik sin daværende kæreste og elev til at udarbejde flere af hans rapporter.

- Det har været om aftenen, og jeg kan ikke huske så meget andet, end at det var altid koldt, fordi han røg indenfor i lejligheden. Så vinduerne stod altid åbent. Og alting var bare rodet. Der lå papirer ud over gulvet og ud over spisebordet, og det var alle hans fortrolige dokumenter på de her familier, han skulle lave undersøgelser på, fortæller hun.

- Jeg har jo aldrig været ansat officielt. Jeg har jo aldrig underskrevet en kontrakt.

Det kan være et problem, at Sophie Madsen aldrig var officielt ansat, men alligevel havde adgang til stærkt personfølsomme oplysninger på en lang række familier.

- Der er ingen klare regler om medhjælp hos psykologer (på samme måde som i sundhedsvæsenet), men det er indiskutabelt, at det er psykologens opgave at sikre, at medhjælpen er informeret om reglerne om tavshedspligt og har forpligtet sig til at overholde disse. At hun ikke har været officielt ansat hjælper ikke på forholdet, snarere tværtimod, lyder vurderingen fra jurist og lektor Caroline Adolphsen, ekspert i social- og sundhedsret. 

Michael Adam Guul kalder det 'en sjov vinkel' og afviser kritikken.

- På socialrådgiveruddannelsen, (hvor sekretæren studerede, red.) har de jo for længst været ude i praktik på det tidspunkt, og det havde hun i hvert fald også, og man kan sidde med meget mere personfølsomme oplysninger, hvor de overhovedet ikke bliver orienteret om noget. Så det er meget fejlagtigt, men en meget sjov vinkel, siger han.

Han svarer desuden tvetydigt på, hvorvidt Sophie Madsen nogensinde skrev under på en kontrakt eller tavshedserklæring.

- Ja, det gør hun selvfølgelig. Det gør man jo ikke nogen steder, hvor man bruger psykologiske assistenter.

Michael Adam Guul har ikke kunnet dokumentere, at Sophie Madsen dengang skrev under på en ansættelseskontrakt eller lignende.

Han afviser desuden i en mail, at rapporterne blev til under kaotiske og rodede forhold, som Sophie Madsen beskriver. Han skriver også:

'Der er blevet røget i hendes lejlighed, som hun først var sur over og ikke gik med til'.

16. Arbejder uden autorisation

Det er frivilligt for psykologer, om de vil søge godkendelse til en autorisation. Problemet i denne sammenhæng er, at Michael Adam Guul uden en autorisation ikke bare går uden om tilsyn og krav om supervision, men også stiller de undersøgte familie i en situation, hvor de ikke har samme muligheder for at klage over ham. Psykolognævnet modtager og behandler nemlig kun klager over autoriserede psykologer. 

- De her forældre står der, hvor de skal bede om en ny undersøgelse. Og det er på herrens mark. Det er da meget, meget ubehageligt at se, og det er da virkelig ikke i orden, lyder det fra psykolog Rikke Schwartz.

Ifølge psykolog Lise Merrild kan den manglende autorisation også sætte spørgsmålstegn ved Michael Adam Guuls kvalifikationer til at udarbejde FKU’er.

- Han mangler den toårige efteruddannelse, du skal have, efter du er færdig med din kandidatuddannelse, hvor du bliver trænet i testning for eksempel og bliver trænet på forskellige områder i familiedynamikker og i samtaler med børn, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg kan ikke sige noget som helst om, hvilken test-erfaring han har. Og hvilke kompetencer han har til at lave test på børn og voksne. Jeg kan bare sige, at det ligner i hvert fald ikke de test-opgørelser, jeg er vant til at se, og som er kvalificeret, og som er ordentlige. Det gør de ikke. De er meget mangelfulde. Og han har i hvert fald ikke på papiret autorisation til at gå ind og benytte sig af de test og de undersøgelser, han benytter sig af.

Michael Adam Guul afviser kritikken.

- Jeg tænker, at jeg har et cv, der gør, at jeg i den grad er mere egnet til det end de mange, jeg klager over, siger han.

Han henviser i den forbindelse til, at han har skrevet en bog om mentalisering, som er et begreb, der ofte bruges i forbindelse med den type undersøgelser, og at han har været ansat ved en underleverandør til Socialstyrelsen, hvor han i en periode underviste i at fortolke retningslinjerne på området.

Han køber desuden ikke præmissen om, at forældre mister muligheden for at klage over ham og hans undersøgelser.

- De kan da bare få en psykolog ind og lave en second opinion, eller de kan få socialrådgiveren til at kigge på det og genindstille dem til det, hvis det er det, siger han.

- Men det er jo ikke officielt. Det er jo ikke ordentlig retssikkerhed, at man skal ud og betale en anden psykolog for at få efterprøvet en meget vigtig undersøgelse?

- Nej, men hvis du kender til praksis, så er der faktisk rigtig mange, som får lov til at lave second opinion gennem kommuner.

Lise Merrild kalder hans forklaring for urealistisk.

- De her familier er ofte dårligt stillede økonomisk og kan ikke betale selv. Og hvorfor skulle kommunen, der lige har betalt en stor, dyr FKU, være interesseret i at betale for en second opinion bagefter?